Stort olieudslip i Østgrønland: Efterforskning søger hjælp
For to dage siden modtog Grønlands Politi en anmeldelse om et større miljøudslip nær Ittoqqortoormiit.
Vagtchef Preben Kleist fortæller, at sagen drejer sig om 22.000 liter olie, som er fosset ud.
Der er tale om Nukissiorfiits nødanlæg i den vestlige del af byen ud mod Hvalrosbugten.
- Vi modtog anmeldelsen om olieudslip på Nukissiorfiits stortank. Vi har også haft brandvæsenet inde over, fortæller Preben Kleist.
Adspurgt til om politiet mistænker, at der er sket en kriminel handling, fortæller vagtchefen:
- Nej, vi vil gerne vide, hvad der er sket, siden der er fosset olie ud derfra.
Vidner efterspørges
Politiet ved stadig ikke helt præcist, hvad der er sket, og derfor efterspørger de tips og vidner, som kan hjælpe med at opklare sagen.
- Vi vil gerne vide, hvad der er sket, siden der er fosset olie ud derfra.
Hvis man ved noget om sagen, opfordrer politiet til, at man enten ringer på 701225 eller kommer ned på politistationen.