Storskala præger debat om finanslov

Under 3. behandlingen af den danske finanslov for 2013 i Christiansborg, er bloktilskuddet til Grønland ikke det store emne, som vores to folketings medlemmer fra Grønland, havde i posen under deres ordførertale i folketinget i går.
Skrevet af Apollo Jeremiassen
19. december 2012 05:01

Ikke overraskende er storskalaloven det vigtigste emne, som også de danske politikere havde som det store samtaleemne i den seneste tid, efter at Inatsisartut, færdigbehandlede i starten af december.

Især Siumuts medlem i folketinget, Doris Jakobsen er op på barrikaderne og indrømmer, at Grønlands erhverv ikke kun hviler på fiskeri, men også på andre industrier.

- Selvom storskalaloven blev ganske væsentlig forbedret via udvalgsbehandlingen, har vi fra Siumut gjort det klart, at vi vil bruge den kommende tid i Grønland til, at kæmpe for at få ændret den nye storskalalov til det bedre, siger Doris Jakobsen.

- Vi vil sikre det grønlandske folk indflydelse på dette område, ved at samarbejde med både den danske regering, de danske partier samt den danske fagbevægelse, såvel som andre gode kræfter, der kan give os råd og inspiration, siger altså Doris Jakobsen under sin ordfører tale i Christiansborg.

Sara Olsvigs ordførertale har flere emner, såsom, lov om børne- og ungeydelser, udsatte grønlændere i Danmark, SAR beredskab, forsvarsområdet, kriminalforsorgen i Grønland og storskalaloven.

- Det er en lov som sikrer, at vi byder udefrakommende arbejdere en mindsteløn tilsvarende vores egne arbejderes mindstløn, som sikrer, at vores arbejdstager- og arbejdsgiverforeninger bevarer en forhandlings- og konfliktret, som også sikrer, at grønlandske virksomheder anvendes i størst mulig omfang, også uner anlægsfasen, siger Sara Olsvig blandt andet under debatten om næste  års finanslov i Danmark.