Storisen spærrer vejen for forsyninger
Hylderne med dagligvarer i Pilersuisoq i den sydgrønlandske bygd Alluitsup Paa har stået gabende tomme i længere tid nu.
Og spørger man indbygger Lars Poulsen er det for længe:
- Der er meget frustrerende ikke at kunne købe noget i sin butik, siger han.
Der er ikke mere bagværk i Pilersuisoq og heller ikke mere frosset bagværk. Kølevarerne er også helt udsolgte.
Og kigger man på de grønne varer, er den også gal. Frugt, æbler, bananer og andet er væk. Ingen kartofler eller løg. Der er snart ikke mere importeret kød i fryseren.
Lars Poulsen siger, det er vigtigt, at der snart kommer dagligvarer til butikken igen.
- Vi kan snart ikke vente længere, det er snart over to måneder siden, vi sidst fik skibsvarer, og det er træls.
Storisen blokerer
Royal Arctic Lines skib Arpaarti Arctica, der leverer til Sydgrønland, har flere gange forgæves sejlet med varer, men har måtte sejle tilbage til Qaqortoq grundet storisen, skriver Royal Arctic Line i et brev.
Grundet storisen har Arpaarti Arctica været ude af stand til at sejle til bygderne mellem Qaqortoq og Nanortalik. RAL oplyser, at så snart storisen flyder væk, vil Arpaarti Arctica igen sejle ind med varer til bygderne.
En kutter kunne sejle forbi Alluitsup Paa i går, og derfor har Lars Poulsen forhåbninger for, at de tomme hylder snart er fortid.
- Jeg håber, vi kan få varer leveret snarest.
Ifølge Royal Arctic Lines plan vil Arpaarti Arctica prøve at sejle ind til Alluitsup Paa i dag 1.maj.