Stor andel af Canadas oprindelige folk er blevet vaccineret

I Canada har en stor andel af Inuit og First Nations modtaget vaccination mod coronavirus.
76 procent af alle Inuit og First Nations i Canada er indtil videre blevet vaccineret imod Covid-19. Foto © : KNR / Malik Brøns
23. maj 2021 11:57

Den canadiske minister for oprindelige folk, Marc Miller, annoncerede ved en pressekonference i sidste uge, at 76 procent af alle Inuit og First Nations i Canada nu er blevet vaccineret imod Covid-19.

Det er det højeste antal af nogen gruppe canadiere.

LÆS OGSÅ Er Inuit i Canada blevet ufrivilligt steriliseret?

Regeringen har handlet meget aggressivt og hurtigt for at nå dette høje antal, idet det var frygtet, at der var stor risiko for smittefare og sygdom i små Inuit-bygder og i First Nations reservater.

Derfor blev militæret brugt flere steder, hvor soldater blev udsendt for at vaccinere folk. Inuit og First Nations, der bor i storbyer som Montreal eller Toronto blev også vaccineret.

Marc Miller siger videre, at man nu vil fokusere på de unge helt ned til 12-års alderen, så de også kan blive vaccineret.