Klaus Nygaard gør status efter 30 år: Større forståelse for formålet

Pinngortitaleriffiks direktør gennem mere end 30 år har forladt skuden. Klaus Nygaard stoppede 1. september 2023, hvor Josephine Nymand i stedet satte sig i stolen. Dan han forlod direktørposten på instituttet, var det en institution i Grønlands Forskning, som siger farvel.

For det er svært at sige naturinstuttet uden at sige Klaus Nygaard.

Manden har været med helt fra starten i 1987. Fra før det rigtigt fandtes og bare hed Grønlands Fiskeriundersøgelsers laboratorium, og der var forsvindende få ansatte:

- Da jeg startede, var jeg helt alene. Der var 30 ansatte i København og én ansat i Nuuk. Der var også en assistentstilling, men den var ikke blevet besat. Så i otte måneder var jeg alene. Så det var meget nemt at være leder af biologstationen, siger han.

Ingen troede på instituttet 

Inden var han egentligt ikke sikker på, om han ville skifte København ud med Nuuk. Om han kunne se en fremtid for sig i nord. En mistro, som mange omkring ham også delte:

- I den danske forskningsverden sagde man, at det kunne simpelthen ikke lade sig gøre at etablere en naturvidenskabelig forskningsinstitution i Grønland. Det gav os selvfølgelig blod på tanden. Nu skal vi vise dem, at det kan vi, siger han og fortsætter:

- Man sagde, at man ikke kunne tiltrække folk, man ikke kunne fastholde folk, og man ikke kunne udvikle folk. Men det er jo blevet gjort totalt til skamme, siger han.

Vokseværk i stigende tempo

Det har han i den grad ret i. I de godt 30 år Klaus Nygaard har været kaptajn på skibet, er Naturinstituttet på alle måder vokset, så det i dag er gået fra en lille skude på 100 kvadratmeter til en supertanker på 6000 kvadratmeter. Samtidig er mandskabet også vokset mangefold:

- De er også langt mere velkvalificerede. Vi har mange seniorforskere. Gode folk tiltrækker penge, og penge tiltrækker endnu flere gode folk. På den måde er det blevet en accelererende effekt, siger han og forsætter:

- Så udvikling er sket af sig selv. Det er ikke mig som direktør, der har været den drivende kraft i det. Det har drevet sig selv på mange måder, siger han.

Klaus Nygaard fortæller, at flere og flere søger mod nord og mod naturinstituttet. Da han startede i slut 80'erne var der kun danske forskere at finde, og i dag ser fordelingen helt anderledes ud:

- Der er en meget stor stigning i antallet af både grønlandske forskere, men også af udenlandske forskere, som kommer hertil. Specielt efter klimaforandringerne blev moderne i 00’erne. Vi får så mange henvendelser og bliver nødt til at sige nej til de fleste.

Omverdenens vrede vendte

Klimaforandringerne har forandret, hvordan verden ser på Arktis. Det kan de i den grad mærke på naturinstituttet. Det er blevet meget nemmere at få forskere og forskningsmidler.

Men Klaus føler også, at der er sket en forandring i hvordan omverden opfatter dem. For før i tiden var det ikke kun blikket, men især vreden, som var vendt mod dem. Særligt fra landets fiskere, fangere og politikere  – men det har ændret sig:

 - Der har været mange gnidninger. Demonstrationer og tilsvininger på de sociale medier. Men omvendt er der også kommet en større forståelse for, hvad hele formålet er med naturinstituttet, siger han og fortsætter:

- Vi arbejder jo ikke for naturen, men for samfundet. Vi skal sikre det videnskabelige grundlag for den mest bæredygtige udnyttelse af naturen.

Naturen kalder

Og særligt den grønlandske natur, var det som hev Klaus Nygaard til landet tilbage i slut 80'erne. Og det er også den, som gør han bliver. Også nu, hvor han ”kun” er konsulent på Naturinstituttet og i princippet kunne tage tilbage til København og bruge sit otium.  

Så når man spørger ham, hvorfor han bliver er svaret klart:

- Det er roen. At man kender halvdelen af byen. Alene sådan noget som julen. Jeg kunne ikke drømme om at holde jul i det helvede, som starter i oktober måned hjemme i Danmark, siger han og fortsætter:

- Men det er jo primært naturen. Når du slukker for mikrofonen, så er jeg taget afsted på rensdyrjagt.