Naturinstituttet afviser kritik: Vi undersøger alle fiskeriområder

Lørdag rettede de to store fiskeriorganisationer ellers en hård kritik af biologernes undersøgelse af bestanden af hellefisk. Den er mangelfuld og ikke god nok som fundament for en ny fiskerilov.

Naturinstituttet afviser imidlertid kritikken fra KNAPK og SQAPK.

- SQAPK og KNAPK har nævnt, at biologernes vurdering af hellefiskebestanden ikke er korrekt. I Grønlands Naturinstitut kender vi ikke baggrunden for denne påstand.

Sådan skriver Helle Siegstad, der er afdelingschef i afdelingen fisk og skaldyr hos Naturinstituttet, i en mail til KNR.

Naturinstituttet: Fiskeriet er ikke optimale

KNAPK og SQAPK beskylder Naturinstituttet for ikke at undersøge de hellefisk, der er fanget med langline i fjordene. Men den beskyldning har ikke hold i virkeligheden, understreger Helle Siegstad.

Biologerne har nemlig både undersøgt hellefisk fanget med garn uden for fjordene og hellefisk fanget i fjordene med langline. Og konklusionen er, at bestanden bliver mindre og mindre.

- Vi kan oplyse, at den biologiske rådgivning er baseret på lange tidsserier af data fra både fiskeri og biologiske undersøgelser, og at alle data og beregninger kvalitetssikres af andre fiskeribiologer i Nordatlanten, skriver hun i mailen.

Samtidig slår hun al tvivl om undersøgelsens anvendelighed væk.

- De data, der er til rådighed, er nok til at fastslå, at nuværende fiskeritryk ikke er det mest optimale.

LÆS OGSÅ Naalakkersuisoq til fiskerne: Hvordan vil i have jeres kvoter?

KNAPK og SQAPK vil ellers have udskudt et kommende forslag til en ny fiskerilov med et år, så det først kommer til at ske til forårssamlingen 2024.

Det vil de på trods af, at fiskerikommissionen har lavet en over 300 sider lang rapport om fiskeriet, der har været år undervejs, så politikerne kan træffe beslutninger til en ny fiskerilov.

Noget man netop har arbejdet på i mange år, da den nuværende fiskerilov er fra 1996.

Den brede konsensus er nemlig, at fiskeriet ikke drives optimalt hverken økonomisk eller i forhold til bæredygtighed.

Eksperter frygter for eksempel, at jolle fiskeriet efter hellefisk snart kollapser med store konsekvenser for fiskerne og samfundsøkonomien.

Naalakkersuisoq for fiskeri, Aqqaluaq B. Egede (IA), overvejer nu, om Naalakkersuisut skal udskyde arbejdet med en ny fiskerilov endnu engang.