Steen Lynge: Genindfør 11. klasse

Der stilles særligt store krav til grønlandske skolebørn, der forventes at være tresprogede, når de forlader folkeskolen. Det er stort set nødvendigt, hvis de skal have muligheder for at komme ind på en uddannelse efter skoletiden. Hvis uddannelsen tages i udlandet hjælper modersmålet ikke, så er det dansk og engelsk der stilles krav om.
Steen Lynge Foto © : Atassut
Skrevet af Peter Troelsen
04. marts 2013 08:17

Den grønlandske folkeskole kan ikke sammenlignes med den danske, da vi har i landet skal lære hele tre sprog. Det stiller store krav til eleverne at lære tre sprog, og det kan ikke undgå at gå lidt ud over de andre fag, der undervises i rundt omkring.

- Grønlandske børn har flere udfordringer, da de skal lære tre sprog samtidig med, de også har den udfordring, at mange skoler har problemer med at have lære nok. Det hele skal ske på samme tid som eleverne i den danske folkeskole, forklarer Steen Lynge, der stiller op til valget for Atassut.

Han foreslår man af frivillighedens vej genindfører 11. klasse i folkeskolen. Det vil ifølge Lynge forbedre elevernes muligheder efter de har forladtr skolen.

-Det er kun naturligt, at vore børn har brug for at kunne gå på 11. klasse i folkeskolen. Mange børn ender i dag med at skulle gå i gang med Piareersarfik straks efter folkeskolen, for at kunne få adgangsgivende karakterer. Piareersarfik blev oprindeligt etableret til at få voksne uden uddannelse til at opnå bedre skole-kundskaber, så de kan starte på uddannelser, forklarer Steen Lynge