Stadigvæk rod i Kommuneqarfik Sermersooqs økonomi

Kommuneqarfik Sermersooq har fortsat rod i sit økonomisystem. I hvert fald når det gælder årsregnskabet for 2011. Revisorerne skriver således, at der fortsat er mange problemer af styringsmæssig og regnskabsmæssig karakter.
Skrevet af Apollo Jeremiassen
04. februar 2013 11:56

Og det erkender kommunens daværende administrerende direktør, Søren Hald Møller, der til kommunalbestyrelsens fremlæggelse sagde, at regnskabet ikke var tilfredsstillende.

Den nu afgåede kommunaldirektør, Søren Hald Møller udtalte således efter revisionen bemærkninger.

- Regnskabet viser overskridelser af bevillinger på en række områder. Det er ikke tilfredsstillende, og der arbejdes seriøst med, at sådanne bevillingsoverskridelser ikke gentager sig, sagde Søren Hald Møller som havde en god grund til at undskylde kommunes kaos regnskab for 2011 efter Deloitte kom med deres bemærkninger.

Kommunen, der har en årlig omsætning på godt 1,3 milliarder kroner, endte i  2011 med et under skud på 6,3 millioner kroner.

Men det var ikke sådanne nøgletal kommunalbestyrelsen i sin tid fik forelagt til foreløbig godkendelse. Da kommunalpolitikerne fik regnskaberne til gennemsyn i maj 2012, viste regnskabet et minus på 23,7 millioner kroner.

Men efterfølgende revision og afstemning, som økonomiforvaltningen i kommunen foretog, har givet anledning til en enkelt efterpostering, som påvirker en resultat med plus 17,4 millioner kroner.

Og det er noget rod, skriver kommunes eksterne revision, Deloitte i deres bemærkninger om kommunes regnskab for 2011.

Selvom der var mærkbare forbedringer i Kommuneqarfik Sermersooqs årsregnskab for 2011, var dermange problemer af styringsmæssig og regnskabsmæssig karakter, som skal løses, skriver revisions firmaet Deloitte i deres bemærkninger, efter de gennemgik kommunens regnskab.

I revisionens bemærkninger efter gennemgangen, kan man blandt andet læse, at kommunen i ringe grad kontrollerer sine egne regnskaber. Således fandt Deloitte blandt andet frem til, at kommunens regnskab var 17,3 millioner kroner dårligere afstemt end oprundeligt opgivet.

Regnskabet blev endnu mere misvisende, da revisorerne tog forbehold for kommunens anden regnskabspost med kortfristet gæld på 19,2 millioner kroner. Det er et beløb der i følge kommunen primært udgøres af feriepenge. Deloitte bad kommunen om at vise dokumentation på udtrækket af feriepenge fra lønsystemet samt dokumentation og forklaringer på skyldige pensioner, dog uden held, da kommune ikke leverede de oplysninger til revisionsfirmaet.

Men i et svar til revisorerne erkender kommunens forvaltning, at revisorerne har måttet spejde forgæves efter de rette papirer og begrunder besværlighederne med interne misforståelser.