SQAPK vil have flere kvoter til det kystnære fiskeri efter hellefisk
Der er brug for at hæve kvoterne på det kystnære fiskeri efter hellefisk. Det mener Erik Lange, der er direktør for interesseorganisationen SQAPK.
- Kvoterne er for lave, og de passer ikke til antallet af fiskere. Kvoterne skal sættes op, fordi beregninger viser, at fiskerne har svært ved at tjene penge nok, siger han.
LÆS OGSÅ Fiskerikommission anbefaler at trimme fiskerne: Der skal være nok til vores børn og børnebørn
Derved går han fuldkommen mod Fiskerikommissionens anbefalinger. En kommission, som organisationen selv har været en del af.
Kollaps truer om få år
Her er hovedpointen, at det kystnære fiskeri efter hellefisk bevæger sig mod et biologisk og økonomisk kollaps, fordi der er massivt overfiskeri.
Det viser sig blandt andet ved, at størrelsen på hellefiskene, bliver mindre og mindre år for år, og at færre og færre fiskere, kan tjene penge nok til at brødføde deres familier, fordi fiskene bliver mindre.
LÆS OGSÅ Fiskerikommissionen har godt øje til afgifter på fiskeriet
Det er et størst problem i forvaltningsområde 47, der dækker over fiskeriet i Diskobugten, ved Uummannaq og Upernavik.
Her viser kommissionens beregninger, der har været to år undervejs, at et økonomisk kollaps er sandsynligt i 2026, hvis ikke der ændres i fiskeriet.
Omvendt kan man vende udviklingen og skabe mere værdi for den enkelte fisker ved at omlægge fiskeriet. Det viser grafen nedenunder.
Men de beregninger tror Erik Lange ikke på. Han mener, at der kommer flere og flere hellefisk til landet.
- Jeg har hørt om et kommende kollaps siden, at jeg var en teenager, og jeg har hørt det igen og igen i rådgivningen til fiskeriet, men det er aldrig sket. Faktisk stiger omsætningen i fiskeriet, og der er kommet flere og flere fisk, siger han.
Fiskerikommission vurderer, at fiskeriet efter hellefisk kan kollapse i 2026. Er du ikke bekymret over det?
- Hvis man ikke er en del af fiskeriet til dagligt, så kan det måske være, at man ville være bekymret, men når man lever med det og er ude på havet dagligt, så ser det anderledes ud.
Størrelsen på fiskene falder år efter år
I et svar fra Naalakkersuisoq for fiskeri og fangst Aqqaluaq B. Egede (IA) til et paragraf 37 spørgsmål fra Siumuts Doris J. Jensen, fortæller han, at den gennemsnitlige størrelse på hellefisk falder fra år til år.
- Beregninger fra Grønlands Naturinstitut viser, at i alle tre områder er der i perioden 2010 til 2019 observeret et fald i såvel gennemsnitslængde som i beregnet gennemsnitsvægt i landingerne, skriver han i sit svar og uddyber:
- Det største fald har været i Disko Bugten, hvor gennemsnitslængden er faldet med 11,2% (fra 57,3cm til 50,cm) og gennemsnitsvægten med 30,6% (fra 1 ,573kg til 1,091 kg).
