Sproglige barrierer kan hæmme de unges udvikling

Det er et slet skjult faktum, at alt for mange unge mennesker i Grønland aldrig kommer videre i uddannelsessystemet, når de er færdige i folkeskolen. Det er et stort problem for landet, da man har brug for alle resurser, hvis Grønland skal udvikle sig positivt i de kommende år.
Skrevet af Peter Troelsen
18. februar 2013 13:27

En af de ting, der kan være med til at holde mange unge ude af uddannelsessystemet, kan være sproglige barrierer, mener Tom Ostermann, der er kandidat for Siumut til det kommende valg. Han efterlyser flere sproglige initiativer fra det offentlige.

-For at skabe unge som ikke holder sig tilbage for at komme videre i livet og også ønsker at have medansvar i vort samfund må vi arbejde med dem på deres præmisser. Vi har hidtil nogle gode erfaringer såsom ”Timi asimi” projekter og ”Tugdlik” projekter, som vi kunne udbygge og støtte sådanne projekter. Vi må sørge for at skabe rammerne rent lovgivningsmæssigt fra centralt hold og kommunerne og evaluere resultatet årligt og derved identificere de barrierer, som man støder på og tilpasse initiativerne i mere kulturelt forankret projekter, siger Tom Ostermann.

Han gør opmærksom på, at sprogproblemer ofte er med til at holde de unge fra at gå videre i systemet, og derfor ofte lande på forsørgelse fra det offentlige. Her har Tom Ostermann en ide, som, han mener, kan være med til at løse problemerne.

- Vi kan tilpasse ”Piareersarfiit” for at udarbejde et personligt udviklingsforløb ved at anvende de i forvejen tilgængelige muligheder med grønlandsk sprog. Vi har i dag ikke dækket behovet for psykologer i vort land, hvorfor det er vigtigt for vore unge at kunne få udtrykt deres følelser på deres eget sprog og derved også få hjælp til at komme videre, mener Tom Ostermann.