Splittelse siver ned i børnehøjde: Ny film fokuserer på løsninger
Uddannelsesstyrelsen har lavet en ny film om arbejdet med at bekæmpe mobning blandt børnehavebørn og yngstetrinnet i folkeskolen.
Filmen varer 12 minutter og blev vist for første gang torsdag i denne uge til et arrangement hos Nunatta Atuagaateqarfia.
Her følger man vært Kimmernaq Kjeldsen, som taler med undervisere på Atuarfik Mathias Storch i Ilulissat.
Lærerne viser blandt andet, hvordan de arbejder med nye arbejdsredskaber, som skal bekæmpe mobning.
KNR har talt med Helle Rabøl Hansen, adjungeret lektor på Ilisimatusarfik, som har forsket i mobning blandt børn i Grønland.
Hun fortæller, at Kammagiitta er udviklet i tæt samarbejde med lærere og pædagoger og tager udgangspunkt i lokal viden.
Derudover er der versioneret materiale fra Mary Fonden og Red Barnet til kalaallisut og dansk.
- Det er altså ikke bare en oversættelse; det er med eksempler herfra og redskaber, der er afprøvet forskellige steder i landet, fortæller Helle Rabøl Hansen.
'Nyt' mobbesyn
Helle Rabøl Hansen mener, at det vigtigste ved filmen er, at den præsenterer det, der kaldes 'det nye mobbesyn'.
- Man kan forklare det på den måde, at vi før i tiden havde tendens til at give det enkelte barn eller menneske skylden for mobning.
- I dag ved vi, at mobning først og fremmest er et gruppe-fænomen. Det vil sige, at der er stor forskel på skoleklasser, der mobber, og skoleklasser der ikke mobber.
Mobbeforskeren håber derfor på, at det nye materiale kan være med til at flytte skylden for mobning væk fra enkeltpersoner og hen til, at det er et fælles ansvar.
- Vi vil flytte mobning væk fra personligheder og over i miljøer. Det nytter heller ikke noget at gå efter enkelte børn. Det nytter ikke noget kun at sige, at det er en forældreopgave, fortæller hun og understreger, at det antimobbende arbejde er en samfundsopgave.
Polarisering øger mobning
Ifølge Den grønlandske Skolebørnsundersøgelse, HBSC Greenland, fortæller 35 procent af eleverne, at de har været udsat for mobning.
Men i de seneste par år er antallet af henvendelser om voldsomme mobbeepisoder steget, fortæller Helle Rabøl Hansen.
Det har fået hende og hendes kollegaer til at tale om en Trump-effekt, hvilket hun baserer på 20 års erfaring med emnet.
- Når landet er presset, så reagerer lokalmiljøerne også. Når der kommer mere polarisering i samfundet, sker det også i børnehøjde.
Kan det ikke også skyldes, at der er mere fokus på mobning, og flere ønsker at tale om det?
- Absolut. Den øgede grad af henvendelser af mobning kommer også af, det er blevet mere legitimt at tale om mobning; og det er et fremskridt.
- Men det er som om, at det risler ned. Ligesom polariseringen kan mærkes mellem voksne, så kan det også mærkes mellem børn.
Kammagiittas nye film kan ses via dette link.
