Foto: ArkivFoto: Siumut Folketingimi

Splid mellem Aleqa og sekretariatchef i Folketinget

Siumuts sekretariatchef på Christiansborg er fritstillet efter uenigheder mellem ham og Aleqa Hammond. Sagen har nu ført til krav om økonomisk godtgørelse fra politikeren.

Uenigheder mellem folketingsmedlem Aleqa Hammond og sekretariatchef for Siumut på Christiansborg, Kenneth Rasmussen, har ført til, at sekretariatchefen i maj blev fritstillet.

Det sker efter knap ni måneders samarbejde på Christiansborg.

   Læs også: Helms vil trappe ned

Ifølge KNR’s oplysninger drejer sagen sig om en række samarbejdsvanskeligheder på partikontoret. Herunder en uenighed om baggrunden for en rejse til Nuuk under Arctic Winter Games i foråret, som Aleqa Hammond var officielt inviteret til. 

Siumut-politikeren holdte under samme ophold et borgermøde i Nuuk, og Kenneth Rasmussen skulle, ifølge KNR’s oplysinger, være blevet bedt om at tage med til Nuuk på en tjenesterejse. 

Det har Aleqa Hammond dog senere afvist med forklaring om, at der var tale om en ferie for Kenneth Rasmussen, erfarer KNR.

Sagen har ført til, at Kenneth Rasmussens fagforening er gået ind i sagen med krav til Aleqa Hammond om økonomisk godtgørelse for økonomisk tab. Kravet er dog ikke blevet imødekommet.

Derfor overvejer Kenneth Rasmussen og fagforeningen nu et civilt søgsmål mod folketingspolitikeren, erfarer KNR. 

Aleqa Hammond bekræfter over for KNR, at Kenneth Rasmussen er fritstillet, men ønsker ikke at kommentere yderligere på sagen med henvisning til, at der er tale om en personalesag.

Kommentarer



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Flyinformation ankomst/afgang

TTV s 350 TV oversigt

TTV s 610 Radio oversigt