Skiskydning: Sondre Slettemark vinder to internationale ungdomsløb

20-årige Sondre Slettemark vandt to internationale ungdomsløb i i skiskydning i weekenden, da IBU junior Cup blev afviklet i Polen.
Den første sejr kom i hus lørdag 16. januar, hvor der var 12 kilometer massestart med 59 deltagere.
Det gik lige så godt i går søndag, hvor Sondre Slettemark vandt 10 kilometer sprint med 114 deltagere, hvor regerende verdensmester hos juniorer Matija Legovic også var med.
- Det har været helt fantastisk. Det er absolut mine bedste resultater i denne sæson, siger Sondre Slettemark til KNR.
Chance for titler
Han havde en enkelt forbier i søndagens 10 kilometersprint og to forbiere i 12 kilometer fællesstart lørdag. Alligevel lykkedes det ham at have fart nok på skiene, at det hele rakte til sejr.
- Jeg har aldrig været i så god langrendsform, som jeg er i nu. Jeg føler, at jeg flyver op ad bakkerne. Jeg havde halvdårlig skydning i forrige sprint, men så gik jeg til den til både fællesstart og sprint, fortæller Sondre Slettemark.
Det er hans sidste år som junior, og han har valgt at satse mest på juniorkonkurrencer. Den næste store konkurrence venter allerede i Tyskland på onsdag, hvor Europamesterskaberne starter.
- Det bliver fedt, og det er et mesterskab, og der er mulighed for nogle medaljer og nogle fine titler. Så hvis jeg kan holde den gode langrendsform og gode skydning, så ser det lovende ud i Tyskland, siger Sondre Slettemark.