Foto: Paalu Møller/KNR

FOLKETINGSÅRET Socialdebat har fyldt mest hos danske politikere

Mens IA og Siumut har kæmpet for indflydelse på grønlandske sager i Folketinget, husker de danske politikere mest tilbage på en sag uden for dansk indflydelse.

En stor familieretspakke for Grønland, lov om ægteskab mellem samme køn, lov om persondata og datatilsyn, love om uran og et samråd om Pituffik.

I alt er syv lovpakker på danske ansvarsområder i Grønland blev vedtaget, mens en stribe af forespørgselsdebatter, samråd og høringer er blevet holdt. 

Og det har betydet et travlt år i Folketinget for de danske grønlandsordfører, hvoraf flere dog fremhæver især én sag, som væsentlig for Grønland:

- Lovgivningen omkring  uranmalmeksporten nok er den vigtigste, vi har fået på plads, siger Karin Gaardsted, grønlandsordfører for Socialdemokraterne, til KNR.​


Tanker til børn og unge

Alligevel er det en anden sag, som fylder tankerne mere, når de danske politikere tænker tilbage på folketingsåret for Grønland.

I januar blev socialområdet i Grønland nemlig genstand for stor debat i Folketinget efter Børnetalsmandens kritik af forholdende for mange børn og unge i Qaasuitsup Kommunia.

- Noget af det, der selvfølgelig popper op hele tiden, er jo Børnetalsmandens rapport. Jeg tænker meget over, hvordan vi kan hjælpe Grønland med at få noget gjort ved den helt uholdbare situation, der er for alt for mange børn og unge, siger Karin Gaardsted.

Læs også Kampen for grønlandsk indflydelse

Selv om Grønland for længst har hjemtaget ansvaret for socialområdet, fik rapporten de danske politikere op af stolen. Også Christian Juhl fra Enhedslisten.

- Det var også en alvorlig sag, hvor vi har lidt sværere ved at gøre noget aktivt fra Danmarks side af. Men derfor var det en vigtig diskussion, vi havde alligevel, siger han.

 

Dansk Folkeparti ærgrer sig

Hos Dansk Folkeparti blev kravet, at Danmark skulle hjemtage ansvaret for socialområdet i Grønland. Det blev pure afvist af grønlandske politikere og et flertal i Folketinget.

I stedet har Departement for Sociale Anliggender under Martha Lund Olsen (S) og den danske socialminister Karen Ellemann (V) indledt et samarbejde, hvor danske sagsbehandlere bistår grønlandske kommuner i socialsager om nødvendigt.

Trods dét og flere initiativer på området fra Grønlands side, fylder sagen så meget for Dansk Folkepartis grønlandsordfører, Søren Espersen, at han ikke vil fremhæve andre sager fra årets løb, som Folketinget har haft mulighed for at have indflydelse på.

- Nej, jeg synes hellere, vi skal se på de ting, vi ikke fik gjort. For eksempel at redde situationen for de mange grønlandske børn, der bliver omsorgssvigtet, er ting, der ærgrer mig mere end ting, der glæder mig, siger han til KNR.

Folketinget går nu på sommerferie og har først officielle mødedag igen første tirsdag i oktober.

Kommentarer

inatsisartut-sal-sep2019.jpg

Inatsisartuts Efterårssamling



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Flyinformation ankomst/afgang

TTV s 350 TV oversigt

TTV s 610 Radio oversigt