Verdens første forsendelse af levende snekrabber fra Grønland ankom til Danmark i går, skriver Berlingske Tidende. De levende snekrabber blev transporteret til Danmark med et nyudviklet system - kaldet "AQUALIFE".
Systemet gør det muligt at fragte krabberne frem i sprællevende og hidtil uhørt høj gastronomisk kvalitet, skriver Royal Greenland, der står bag konceptet, i en pressemeddelelse.
Krabberne vil efter ankomsten til Danmark blive distribueret ud i hele Europa til diverse auktioner og grossister af ferske fisk.
I Danmark står Kgl. Hofleverandør Kongsbak-Lassen, for distributionen.