Valg: Små partier får alle plads i Inatsisartut
Alle opstillede partier kan se frem til en plads i Grønlands politiske forsamling.
Med seks procent af stemmerne får Atassut to mandater, mens det to nystiftede partier, Samarbejdspartiet og Nunatta Qitornai, hver får ét mandat.
LÆS OGSÅ Siverth K. Heilmann blev topscorer i Maniitsoq
Hos Atassut går pladserne til formand Siverth K. Heilmann og Aqqalu Jerimiassen.
Stifter og formand for Samarbejdspartiet, Michael Rosing, må give partiets ene mandat til Tillie Martinussen, som har fået 480 personlige stemmer.
LÆS OGSÅ Olsvig anerkender Siumut-sejr
Hos Nunatta Qitornai bliver stifter og formand, Vittus Qujaukitsoq, partiets eneste repræsentant i Inatsisartut med 634 personlige stemmer. Partiets anden store profil, Aleqa Hammond, må nøjes med 171 personlige stemmer og opnår dermed ikke valg.