STRATEGI Skoler glæder sig til nye lokaler

Der skal lukkes skoler i Nuuk, det er en del af hovedstadsstrategien, og det vækker glæde hos ASK og IMAK. Det er nemlig på tide at elever og lærer bytter nedslidte tavler ud med nye.
Foto © : Hordaland fylkeskommune/Flickr
Skrevet af Malik Brøns
09. februar 2017 11:13

- Det er glædeligt at høre, at man vil gøre noget ved skolerne i Nuuk, siger formanden for IMAK, Karl Frederik Danielsen.

I den nye hovedstadsstrategi bliver der lagt op til at bygge to helt nye skoler. En i bymidten og en i den nye bydel Siorarsiorfik. Den nye skole i bymidten skal med tiden erstatte USK og ASK.

LÆS OGSÅ Alle er enige om hovedstadsstrategi

- Kommunens to skoler i midten af byen er slidte, og deres levealder er yderst begrænset. Vi mangler pladser til vores folkeskoleelever, og behovet kommer kun til at stige, skriver Helene Broberg Berthelsen på Kommuneqarfik Sermersooqs Siorarsiorfiks hjemmeside.

Og det er noget ASKs skole inspektør kan nikke genkende til. Skolens bygninger er nemlig gamle og nedslidte, og ifølge Malene Kongpetsak ikke tilstrækkelige til nutidens pædagogiske rammer.

- Det at man vælger, at bruge penge på at bygge nye skoler, det tager vi da selvfølgelig imod med åbne arme, siger skoleinspektøren i ASK Malene Kongpetsak.

LÆS OGSÅ Kæmpeprojekt skal bane vejen for befolknings-eksplosion

De to nye skoler skal rumme op til 1200 elever på hver. Desuden vil man udvide Atuarfik Hans Lynge skolen til at rumme 400 ekstra elever. Skolen rummer i dag 455 elever.

IMAKs formand Karl Frederik Danielsen, mener dog at det kan gå den forkerte vej, hvis der er for mange elever i skolerne.

- Det kan måske godt være, at der kan være for mange elever på skolen og skolens ledere ikke følger med, og at man også glemmer at følge de målsætninger der er sat i skolen. Det er man nød til at være vågen overfor synes vi fra IMAK, siger Karl Frederik Danielsen.

Nuuk skal ifølge hovedstadsstrategien huse 30.000 indbyggere i 2030.