Siumut vil omgå flertalsbeslutning

Ledelsen i Siumut vil skrotte en beslutning fra partiets landsmøde i 2017, som afskaffede muligheden for at sidde på et dobbeltmandat. Det skriver Sermitsiaq.AG.
Foto © : KNR
Skrevet af Jonas Fievé
11. august 2018 13:48

Det var ellers et flertal som på landsmødet vedtog, at det skulle være slut for Siumut-politikere både at sidde i Inatsisartut og som medlem af en kommunalbestyrelse.

Efter valget til Inatsisartut har partiet fem politikere, der sidder på et dobbeltmandat og, hvis beslutningen skal effektueres, vil det betyde, at partiet ville miste indflydelse i Kommuneqarfik Sermersooq, skriver netavisen.

LÆS OGSÅ Mangler viden om konsekvenser af hjemtagelse

Vil ikke miste indflydelse

For da Mala Høy Kuko blev valgt ind for Atassut, så er det netop hans suppleant Steen Lynge, som i dag er medlem af Demokraterne, som vil overtage sædet i kommunalbestyrelsen.

Overfor Sermitsiaq.AG giver partisekretæren Mikael Petersen udtryk for, at det ikke er i Siumuts interesse, at man mister indflydelse i Kommuneqarfik Sermersooq.

Derfor har man fundet en kattelem i partiets vedtæger, som gør det muligt for ledelsen at lave forsøgsprojekter, der går imod partiets vedtægter.

LÆS OGSÅ Politikere uenige om dobbeltmandater