Mangler viden om konsekvenser af hjemtagelse

Selvstændighed har ellers fyldt meget op til og under partiets landsmøde. Og et af de emner, de 67 delegerede fra hele landet skulle tage stilling til, var datoen for Grønlands overgang fra at være et selvstyrende område til en egentlig stat.

Men det spørgsmål blev parkeret, og nu har lokalafdelingerne 1 år til at diskutere hvornår en selvstændig Grønland bliver en realitet.

Der er altså ikke viden nok om hvilken konsekvenser, der vil være, når Grønland begynder at overtage forskellige ansvarsområder fra Danmark.

Dato blev efterlyst

Flere markante politikkere, som Vittus Qujaukitsoq og Suka Frederiksen, der er naalakkersuisoq for selvstændighed, har ellers efterlyst en dato på, hvornår Grønland skal blive selvstændig.

Debatten er dog mundet ud i, at partiets mål med arbejdet ikke længere skal hedde ”arbejdet mod selvstændighed”, nu skal det nemlig hedde ”arbejdet mod at blive en selvstændig stat”.

Derudover blev der debatteret aktuelle problemstillinger for hele landet.

Landindsbaner og dobbeltmandater

Spørgsmålet om at være økonomisk selvbærende i et selvstændigt Grønland blev også diskuteret. Og partiet mener, det igennem gennem Inatsisartut og Naalakkersuisut skal sikres, at fieriet bliver udviklet og uddannelsesniveauet højnes.

Partiet støtter etablering af større landingsbaner i Ilulissat, Nuuk og Qaqortoq og mindre landingsbaner i mindre byer, som Qasigiannguit, Uummannaq.

Det er også bemærkelsesværdigt, at partiet har besluttet, at Siumut-politikkere ikke længere kan have dobbelt mandater. Det vil sige, at Siumut-politikkerne ikke længere kan kombinere poster i folketinget, Inatsisartut og kommunalbestyrelsesposter.