Siumut-profil forlader lokalafdeling

Formanden for Siumut i Nuuk trækker sig fra posten efter lidt over et år. Det skriver Qarsoq Høegh-Dam på Facebook.
28. april sidste år blev Qarsoq Høegh-Dam valgt som formand for Siumut lokalafdelingen i Nuuk. Nu godt et år efter, er det slut. Foto © : Allan Jeremiassen
31. maj 2024 11:10

- Nu er det officielt. 

Sådan lyder indledningen i Qarsoq Høegh-Dams seneste facebookopslag, hvor han annoncerer, at han træder ud af Siumut efter 14 år i politik.

Han lægger ikke skjul på, at det er en svær beslutning, men at han ser det som en 'nødvendighed for sine medbogere'. Samtidig understreger han også, at han ikke er helt ude af politik.

Inatsisartut bankede på

Tilbage i 2021 blev Qarsoq Høegh-Dam valgt ind i Inatsisartut for partiet med intet mindre end 796 stemmer. Med så mange personlige stemmer, var han en af partiets helt store stemmeslugere. Han blev kun overgået af Aslak Vilhem-Jensen, Erik Jensen og Kim Kielsen.

Han nåede dog aldrig at blive Inatsisartut-medlem, da han selv valgte at trække sig, inden partiet skulle tage stilling til, om han kunne blive medlem.

Den gang lød det i et facebookopslag, at han forventede, at et flertal i Inatsisartut ikke ville erklære ham egnet til at være i Inatsisartut.

Hvad der denne gang er årsagen til, at han trækker sig fra Siumut i Nuuk, skriver han ikke noget om. I stedet takker han alle dem, han har arbejdet sammen med og understreger, at Siumut Nuuk har flere medlemmer, end de har haft i mange år.

Ikke ude af politik

Overfor Sermitsiaq AG fortæller han, at han ikke ved, hvad der skal ske nu. Han har ikke meldt sig ind i et andet politisk parti.

Derudover fortæller han også, at hans efterfølger på formandsposten bliver tidligere borgmester og toppolitiker Jørgen Wæver Johansen.