Siumut i Folketinget: Ønske om frivilligt beredskab og større selvstændighed

Doris Jakobsen ytrede Siumuts ønsker til det politiske år 2014-15 under åbningsdebatten i Folketinget.
09. oktober 2014 16:32

CHRISTIANSBORG: Det var med takken for et godt samarbejde med Socialdemokraterne, ønsker til finansloven og et ønske om større selvstædighed til Grønland, at Siumuts Doris Jakobsen holdte sin åbningstale i Folketinget.

Doris Jakobsen indledte bl.a. med at takken for statsministerens forslag om at lade grønlandske og færøske virksomheder tage lån i Vækstfonden, som i dag kun er for danske virksomheder. 

Forslaget blev annonceret i Thornings åbningstale i Folketinget tirsdag, og Siumut håber, at det vil skabe bedre økonomisk rammer for erhvervslivet og investorer i Grønland.

Flere penge til retsvæsen

Siumut og IA har i år valgt at samarbejde omkring forhandlingerne om den danske finanslov for 2015, og ønsket er her bl.a. at få højere lønninger til anstaltsbetjente i Grønland og forbedret forholdene i detentioner og anstalter i Grønland. Et områder, som fortsat er Danmarks ansvar under Retsområdet.

Derudover pointerede Doris Jakobsen, at Siumut ser frem til betænkningen fra den danske forsvarsminister, som i december skal oplyse mulighederne for bl.a. et frivilligt beredskab i Grønland. 

Samtidig efterlyste hun en ‘gennemgribende analyse af, hvor stor overflyvningen af det grønlandske luftrum er, og hvad værdien af denne udgør.’

Grønland i Free Association

Trods et godt samarbejde med den danske regering, understregede Doris Jakobsen også på Siumuts forslag om, at Grønland bør indgå i ordningen “Free Association”, som er anerkendt af FN. 

Modellen giver Grønland ret til selv at optræde i internationale, politiske topmøder, men uden af afskære samarbejdet med Danmark på forsvars- og udenrigsområdet.

- Siumut vil gerne opfordre til, at vi sammen med de danske partier bruger den kommende tid på at undersøge denne model nøjere, sagde Doris Jakobsen fra talerstolen.

 

Læs også Doris Jakobsens åbningstale i Folketinget