Doris Jakobsens åbningstale i Folketinget

Doris Jakobsens tale til åbningsdebatten i Folketinget, 9. oktober 2014:

Der er udskrevet valg i Grønland.

De fleste i Danmark har fulgt situationen op til valget, og jeg agter ikke at sige mere om den sag her.

Jeg vil dog gerne understrege, at jeg er glad for at leve i et retssamfund, hvor det får konsekvenser også for ledende politikere, når de ikke har orden i deres bilag.

Jeg forventer ikke, at valget i Grønland vil have en stor indflydelse på arbejdet her i Folketinget.

Også fordi Siumut og IA nu arbejder sammen om den danske finanslov og de grønlandske ønsker til den.

Det er et samarbejde, som jeg håber, vil blive forstærket efter det kommende valg.  

Fordi Grønlands økonomiske situation i dag er sådan, at det er nødvendigt, at vi står sammen.

Grønland har brug for politisk ro og økonomisk stabilitet i forhold til erhvervslivet.

Derfor vil vi i Siumut i det kommende folketingsår forsat arbejde på at der skabes nye økonomiske rammer, som kan sikre danske investorer en tryg adgang til Grønland.

Derfor hilser vi også velkommen til statsministerens udmelding i åbningstalen om stærkere samarbejde omkring erhvervsudvikling og en ny måde at bruge den danske vækstfond på.

Enhver forbedring af økonomien i Grønland vil samtidig være til gavn for Danmark – især hvis denne forbedring sker i samarbejde med danske virksomheder og investorer.

Siumut vil fortsætte med at arbejde for, at det grønlandske retsvæsen er fuldt på højde med det danske.

Der har gennem de sidste år været for mange problemer med retsvæsenet i Grønland. En del af dem er heldigvis allerede blevet løst. Men en række af vores bygder står uden kommunefogeder og detentioner og en række af vores anstalter er nedslidte.

Anstaltsbetjentenes lønninger følger ikke de danske normer. Der er endda mangel på politihunde flere steder. Det vil vi tage fat på i de kommende finanslovsforhandlinger. På samme måde vil Siumut fortsat følge udviklingen på beredskabsområdet nøje.

Jeg har flere gange påpeget fordelen ved at forsøge at oprette et frivilligt beredskab i Grønland efter Islandsk forbillede.

Nu afventer vi så den betænkning, der forventes at komme fra forsvarsministeren i december.

Jeg vil i den sammenhæng gerne oplyse, at der fra Siumut side er et ønske om, at vi får en gennemgribende analyse af, hvor stor overflyvningen af det grønlandske luftrum er, og hvad værdien af denne udgør.

Jeg har igennem det sidste folketingsår forsøgt at få klarhed over, hvad den amerikanske, militære station ”Camp Century” har efterladt under vores indlandsis.

Jeg tror, den danske regering er mere tryg ved de oplysninger, de har kunnet fremskaffe om det, end vi er i Grønland.

I det hele taget tror jeg godt, vi kunne bruge en fornyet undersøgelse af, hvad USA's militære brug af Grønland har medført på længere sigt.

Siumut vil fortsætte med at sikre, at der er fuld indsigt i hvad USA's militære aktivitet medfører for vores skrøbelige miljø – også efter de er ophørt.

Men derudover bør vi gå ind i et tættere samarbejde med USA omkring udviklingen af det arktiske område.

USA er i fuld gang med at udvikle og implementere deres arktiske strategi, og Danmark bør forsøge at bruge dette til et øget samarbejde på såvel beredskabsområdet som på klima- og erhvervsområdet i hele Arktis sammen med USA.

Det er Siumuts opfattelse, at de ønsker, vores parti altid har udtrykt omkring selvstændighed for Grønland, alt for ofte bliver misforstået i Danmark.

Vi har nemlig mange gange peget på den internationale ordning, der hedder ”Free Association”, som modellen for den form for selvstændighed, vi helst ser realiseret. Det er en model, der er anerkendt af FN.

Det er en model, hvor Grønland vil få retten til selv at optræde i de internationale sammenhænge, vi ønsker som f.eks. OL og IWC.

Det er en model, hvor vi kan bibeholde det danske kongehus i Grønland. Det er en model, hvor vi kan bibeholde samarbejdet med Danmark om forsvars – og udenrigspolitik. Det er en model, der ville kunne give det grønlandske folk den følelse af identitetsmæssig befrielse, som de gentagne ønsker om et selvstændigt Grønland først og fremmest er et udtryk for – uden at fællesskabet med Danmark ophører.

Det er en model, som både New Zealand, Holland og USA med held har brugt i forhold til deres tidligere oversøiske områder med etnisk, kulturel og historisk egenart. Siumut vil gerne opfordre til, at vi sammen med de danske partier bruger den kommende tid på at undersøge denne model nøjere.
 

Jeg vil gerne slutte af med at takke for de mange resultater, der er opnået for Grønland under den siddende regering.

Det er min opfattelse, at samarbejdet mellem Grønland og Danmark sjældent har været bedre, end det er i dag.

Vi har set det på det kirkelige område, hvor vi har fået en grønlandsk præst ansat i det danske system.

Vi har set det på det sociale område, hvor vi har fået en række satspuljemidler til grønlandske formål gjort permanente og fået startet en landsdækkende strategi for udsatte grønlændere. 

En strategi som den sørgelige begivenhed med den grønlandske hjemløse, der døde på gaden i forgårs,desværre har gjort langt mere aktuelt.

Vi har set det på retsområdet, hvor der er grebet ind overfor ventelister til anstalterne og til retssager i Grønland.

Vi har set det i ønsket om at forstærke beredskabet i Grønland.

Vi har set det med lovgivningen for de juridiske faderløse i Grønland.

Og sidst med ikke mindst har vi set det i forbindelse med den fælles indsats i Den Internationale Hvalfangstkommission, der har ført til nye retfærdige kvoter til Grønland.

Derfor vil Siumut fortsat støtte den siddende regering.

Og i det kommende valgår vil Siumut fortsætte det tætte samarbejde med Socialdemokraterne.

Fordi det har været et samarbejde, som klart har været til stor gavn for både Grønland og for de grønlændere, der bor i Danmark. 

Men vi er fortsat et selvstændigt parti. Også i Danmark.