Siumut genopliver modstand mod finanslov

Siumuts nye krav til Finansloven indebærer en række udgiftskrævende forslag i omegnen af 150 millioner kroner til nybyggerier på kysten, flere penge til fiskeriet, til skoleidræt og projekter til seksuelt misbrugte personer. Til gengæld skal det altsammen finansieres via en ny afgift fra de selskaber, der opnår efterforskningskoncessioner inden for råstofsektoren og ved at pålægge eksporten af uforarbejdede fiske- og skaldyrsprodukter en afgift. Alt i alt afgifter, Siumut har regnet sig frem til,skulle give 392 millioner lige ned i Landskassen og sikre et finanslovsoverskud på 200 millioner kroner.

Men Siumuts forslag er skudt ned under forhandlingerne med Naalakkersuisut, der af hensyn til råstofselskabernes investeringslyst blankt afviser at afgiftsbelægge efterforskningsaktiviteter inden for råstofsektoren. Og så vil Naalakkersuisut heller ikke være med til at afgiftsbelægge eksporten af uforarbejdede fiske- og skaldyrsprodukter.

Men Naalakkersuisuts frygt for, at en ny efterforskningsafgift på 10 procent af selskabernes efterforskningsudgifter vil dæmpe investeringslysten, deler Siumuts leder Aleqa Hammond slet ikke.

- Jeg tror tværtimod, at investeringsselskaberne, der kommer udefra, undrer sig over, at man kan lave prøveboringer i grønlandske farvande uden at befolkningen eller landskassen kræver så meget som en krone for det. Derfor tror jeg også, at selskaberne vil se det som værende helt naturligt, at man kræver noget for deres tilstedeværelse i Grønland, hvor de roder rundt i vores miljø, siger oppositionslederen.

Aleqa Hammond henviser i øvrigt til Naalakkersuisuts koalitionsaftale, der lægger klar afstand til at udskrive yderligere afgifter, der rammer borgerne i flæng og uden sociale hensyn.

- For hver eneste landstingssamling bliver der stik imod deres egen målsætning vedtaget nye afgifter. Vi vil gerne minde dem om, at selvbærende økonomi altså ikke skal betyde tømme folks lommer, men bruge tid og energi på at skaffe nye penge til landet. Og her er råstofssektoren altså et rigtigt godt sted at hente dem, siger Aleqa Hammond.

Men Naalakkersuisoq for finanser har tilkendegivet, at der ikke er så meget mere at forhandle, og slet ikke så omfattende ændringsforslag, som Siumut her i den 11. time før Finansloven skal vedtages. Men den køber Aleqa Hammond ikke.

- Det handler om, hvorvidt man har vilje til at imødekomme sådan et forslag. Og jeg har stadig ikke set en dybdegående analyse, som de ellers refererer til. Vi har kun set en eneste embedsmand fremsætte deres egne synspunkter, hvor det lyder, at Grønlands konkurrenceevne vil gå hen og bliver skadet, siger hun.

Aleqa Hammond vendte sig også kraftigt imod Naalakkersuisuts forslag om en fordobling af lotteri- og emballageafgifterne, der vil give ekstra 18 millioner kroner i den slunkne landskasse.

Men, som vi kunne fortælle i morges, er forslaget om fordoblingen af lotteriafgiften i går aftes taget af bordet. Landsstyrekoalitionen kunne ikke samle opbakning fra sine egne partier.

Emballageafgiften hænger også i en tynd tråd, så hvad Naallakkersuisut nu vil gøre for at sikre målsætningen om en balance mellem Landskassens indtægter og udgifter bliver meget interessant. Ifølge Naalakkersuisuts skøn mangler der 20 millioner kroner for at sikre balance i budgettet.

Spørgsmålet er nu om Naalakkersuisoq for Finanser Maliina Abelsen skal ud med sparekniven eller finde andre spiselige indtægtsmuligheder.

Og senest tirsdag har vi svaret. Dér skal finansloven som nævnt godkendes med et lille eller stort flertal.