VIDEO SIK Ungdom mener der er for mange tilkaldte

Tilkaldte tager arbejdspladser fra de arbejdsøgende, lyder kritikken fra SIK Ungdom. Men dette modsiges af arbejdsgiverne og bygherrerne.
18. juli 2015 12:01

Antallet af arbejdsløse er steget. SIK Ungdoms formand mener at dette skyldes at der er alt for mange tilkaldte der arbejder i Grønland.

De mener at der er for meget tilkaldt arbejdskraft i Grønland:

- Vi fra SIK Ungdom mener, at der er alt for mange tilkaldte, siger formanden for SIK Ungdom Angutinnguaq Schmidt til KNR.

Læs også Arbejdsløshed stiger

- Der bør sættes en maks. grænse for antallet af tilkaldte. På den måde kan man skabe arbejdspladser for hjemmehørende, siger Angutinnguaq Schmidt.

Men arbejdsgiverne mener at kritikken er uden grundlag.

- Vi arbejder jo meget på at få flere i gang med en uddannelse, så hvis de kommer indenfor, og får lidt praktisk erfaring så vil de også få en uddannelse bagefter jo, siger juridisk konsulent i GE, Karsten Klausen, til KNR.

Læs også VIDEO Unge arbejdsløse nyder hård aktivering

I juni 2015 blev et højt antal af unge mellem 20-24 år, registreret som arbejdssøgende. Arbejdsgiverne mener at det er de unges eget ansvar at søge job.

- Vi skal have de unge til at komme ud i virksomhederne og snakke med dem derude. Hvis de kan være mere aktive så tror jeg, at de også kan få et job, siger Karsten Klausen.