VIDEO SIK: Forordningen om offentlig hjælp bør ændres

Halibut Greenland I Ilulissat mangler arbejdskraft. Arbejderne vælger offentlig hjælp fremfor arbejde. SIK formanden kræver snarlige ændringer i systemet med hensyn til offentlig hjælp, hvis SIK medlemmer skal arbejde i fabrikkerne.
Skrevet af Sivert Olsen
03. marts 2016 17:24

Halibut Greenland i Ilulissat mangler arbejdskraft. Nogle medarbejdere foretrækker offentlig hjælp fremfor at arbejde:

- Nogle har det sådan, at det bedre kan betale sig ikke at arbejde eller være på deltidsarbejde, siger direktør i Halibut Greenland Niels Thomsen til KNR.

Og da offentlig hjælp ikke hjælper, mener SIK-formanden, at der må ske ændringer.

- Det må nedlægges, det gavner overhoved ikke, siger SIK-formanden Jess G. Berthelsen til KNR.

Lavt timeløn

Offentlig hjælp skal betales tilbage, når vedkommende får arbejde. Og i de fleste tilfælde, er den der kommer i arbejde uden uddannelse og får en gennemsnitsløn på 90 kroner i timen.

Og af lønnen betales 1/3 tilbage for den offentlige hjælp man har modtaget.

Når den, der har modtaget offentlig hjælp betaler hjælpen tilbage, så får han 28 kroner i timen.

- Hvordan skal han så kunne leve af det, spørger Jess G. Berthelsen.

Derfor er der et stort ønske om, at forordningen om offentlig hjælp ændres.

Parti Naleraq og Atassut mener at, tilbagebetalings systemet af offentlig hjælp er værd at undersøge.