Ups Selvstyret glemte at flage på Grundlovsdag

Ved en fejl havde betjentene i Inatsisartut ikke fået besked om, at de skulle hejse Dannebrog på Grundlovsdag, selvom det sidste år blev besluttet af formandskabet i Inatsisartut.
Sådan så det ud foran Inatsisartut på Grundlovsdag.
Skrevet af Jonas Fievé
06. juni 2018 17:19
Versionist Mads Lynge

Det danske flag Dannebrog skulle ellers havet prydet flagstængerne foran Inatsisartut og Naalakkersuisut på grundlovsdag, men af uforklarlige årsager var betjentstuen i parlamentet ikke blevet orienteret om det.

Sidste år meddelte det daværende formandsskab for Inatsisartut ellers, at man fremover ville markere Grundlovsdag ved at hejse det danske flag foran parlamentet hvert år den 5. juni.

LÆS OGSÅ Dannebrog vajer foran Inatsisartut på Grundlovsdag

Dengang lød forklaringen, at det sker efter Danmark var begyndt at flage med Erfalasorput på Grønlands nationaldag den 21. juni, og derfor skulle det ses som en grønlandsk hilsen til den danske gestus.

Konstitueret direktør i formandens departement, Tina Davidsen, kalder det en beklagelig forglemmelse, at man ikke fik hejst Dannebrog foran Naalakkersuisut og Inatsisartut, og overfor KNR slår hun fast, at man nu vil undersøge, hvorfor betjentene i Inatsisartut ikke fik besked om det.