Seksuelle krænkere får hjælp

Seksuelle krænkere har ingen steder at få hjælp som det er i dag. KNR talte i går onsdag med medlem af 8. marts gruppen, psykolog Inuk Bourup Nielsen, som fortalte, at det vigtigste for at bekæmpe seksuelle overgreb her i landet er at hjælpe krænkeren.
Foto © : KNR
10. september 2015 17:52

 Nu meddeler naalakkersuisoq Martha Lund Olsen, at Departementet for Sociale Anliggender har et millionbeløb for at styrke behandlingstilbud til krænkere.

- Vi har afsat ekstra to millioner fra i år og overslagsårene for at styrke behandlingstilbud til krænkere, siger naalakkersuisoq for sociale anliggender, Martha Lund Olsen. 

Læs også Voldtægtsofre glemmer aldrig

Hendes departemenentet har siden 2013 igangsat behandlingstilbud, som rækker ud til ofret.

- Vi har pt. fire hold psykologer som rejser rundt i landet for at lave behandlingsarbejde, siger Martha Lund Olsen. 

34 procent af landets børn bliver seksuelt misbrugt,  når de er i mellen 8-14 år ifølge undersøgelsen Unge i Grønland.

Seksuelle krænkere, som før i tiden ikke har haft mulighed for at få hjælp, kan nu få den hjælp, de har behov for. 

Naalakkersuisoq for sociale anliggender fortæller, at indsatsen skal sikre en tættere koordinering mellem krisecentrene og familiecentrene. Hun siger, at det er vigtigt, at de samarbejder på tværs af ressortområderne.