Se billeder: Amerikansk konsulat hejser flag i Nuuk
Det skete i en regnfuld formiddag præcist klokken 12, hvor det amerikanske flag blev hejst over konsulatet, der, i hvert fald til at starte med, skal ligge i Arktisk Kommandos lokaler.
Sung Choi, som er den amerikanske diplomat, der skal lede konsulatet, kom ud fra Arktisk Kommandos hovedindgang med repræsentanter fra Naalakkersuisut og de nye medarbejdere i konsulatet.
Det amerikanske flag blev hejst op af Sung Choi.
Der var interesserede tilskuer fra Arktisk Kommandos lokaler.
Generalmajor og chef for Arktisk Kommando, Kim Jesper Jørgensen, står til højre i honnør under hejsning af det amerikanske flag.
Der blev klappet da flagen var hejst.
Allerede i maj sidste år åbnede USA et kontor i Nuuk. Siden har den amerikanske diplomat Sung Choi arbejdet delvist i Nuuk og delvist på ambassaden i København.
På trapperne stod Sung Choi med repræsentanter fra blandt andet Naalakkersuisut og Inatsisartut. Pele Broberg fra Partii Naleraq, formand for Inatsisartut, Vivian Motzfeldt (S), Rigsombudsmand, Mikaela Engell, folketingsmedlem for Siumut, Aki-Matilda Høegh-Dam, Aleqa Hammond fra Nunatta Qitornai, Naalakkersuisoq for erhverv og råstoffer, Jens Frederik Nielsen, Naalakkersuisoq for udenrigsanliggender og energi, Steen Lynge, Naalakkersuisoq for finanser, Vittus Qujaukitsoq.
Fremover bliver det Sung Chois opgave at styrke det diplomatiske samarbejde mellem Grønland og USA - både politisk og erhvervsmæssigt, sammen med sine nye medarbejdere i konsulatet. Her står han sammen med sine medarbejdere Pernille Kleemann og Poul Bloch Jensen.