Foto: Jakobsen Berthel

Borgmester: Samarbejde i Paamiut skal give bedre omsorg til ældre

Borgmester Asii Chemnitz Narup og Naalakkersuisoq Martha Abelsen har underskrevet en aftale, som gør, at medarbejdere og ledere i Paamiut får et tættere samarbejde og muligheden for at sparre med hinanden.

Kommuneqarfik Sermersooq og Naalakkersuisut har underskrevet en aftale, som skal sikre de ældre borgere i Paamiut bedre vilkår.

Aftalen betyder, at personalet i byens sundhedscenter og personalet i et nyt plejehjem, som er bygget i forlængelse af sundhedscenteret, kan samarbejde og sparre med hinanden.

- Og der er oven i købet også en gang bygget mellem de to bygninger, så nu hænger de sammen, og målet er, at vi skal give vores ældre borgere en bedre pleje og omsorg ved at blive bedre til at benytte de faglige, økonomiske og andre ressourcer, der er, i vores sygehuse og i vores plejehjem, siger Borgmester Asii Chemnitz Narup.

Aftalen skaber også mulighed for, at parterne i fællesskab kan høste stordriftsfordele i forbindelse med blandt andet transport og madproduktion.

Hun mener, at det nye plejehjem og den nye samarbejdsaftale vil give en bedre omsorg til de ældre.

- Det, at personaleressurcerne i de to sektorer benyttes på en ny måde, gør, at personalet vil kunne få opkvalificeringskurser, og de vil kunne sparre og dele deres viden og erfaringer, og det vil give en bedre omsorg, siger Asii Chemnitz Narup.

De ældre borgere, som boede i det gamle plejehjem, er flyttet ind i det nye plejehjem, og på onsdag er der en officiel indvielse af stedet.

Selve byggeriet af plejehjemmet har været et samarbejde mellem kommunen og Selvstyret.

- Det kostede nok 55-60 millioner kroner at bygge vores plejehjem, og efter flere ansøgninger til Selvstyret lykkedes det os, at få halvdelen bevilliget via finalsloven, siger Asii Chemnitz Narup.

Qeqertasuaq var det første sted, som byggede sygehus og plejehjem sammen. Efterfølgende er Qasigiannguit fulgt efter og nu altså også Paamiut.

Kommentarer



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Live flyinformation ank./afg.

TTV s 350 Aktuel TV oversigt

TTV s 610 Aktuel Radio oversigt