Siriuspatruljen henter nye hunde fra Ilulissat
Hos Siriuspatruljen har de sikret sig flere poter.
I snart 75 år har Sirius patruljen holdt deres egne grønlandske slædehunde i Nordøstgrønland.
Men nu skal der nye kræfter til, og de nye poter er hentet på den modsatte kyst af nationalparken, hvor Sirius patruljere.
Hunde udvalgt med nøje overvejelser
For at kunne modstå det barske miljø i Nordøstgrønland, har nogle patruljemedlemmer, sammen med deres dyrlæge, nøje udvalgt en række hunde i Ilulissat.
- Vi har udvalgt hundene med fokus på både fysisk og mental sundhed. Det fortæller afdelingsdyrlægen fra Forsvarets Sanitetskommando, Mads Skifte.
Dyrlægen fortæller også, at de har anskaffet sig hunde fra forskellige ejere, for at sikre genetisk variation for hundeholdet.
Nu hvor hundene er landet i Daneborg området, er de snart ved at være klar til deres nye liv. Patruljemedlemmerne fået til opgave at integrere hundene, så de bliver klar til at patruljere i det øde Arktis, når nogle af de nuværende hunde skal på pension.