Ulighed: Grønlandske kvinder tjener mindst. Danske mænd mest. Her er hvorfor
Rettelse klokken 14.00: I en tidligere artikel stod der, at asiatiske kvinder i 2024 havde en lidt lavere gennemsnitlig erhvervsindkomst end kvinder fra Grønland. Tallene er nu rettet til de korrekte, og de grønlandskfødte kvinder havde også sidste år den største indkomstforskel i forhold til mændenes indkomst.
Den seneste tid har KNR set på uligheden i indkomst mellem mænd og kvinder i Grønland.
Ifølge Grønlands Statistik er mænds indkomst i gennemsnit 20 procent højere end kvindernes. På tværs af kommunegrænser, aldersgrupper og uddannelsesniveauer.
Dykker man en tand længere ned i tallene om lønforskel, vil man opdage, at grønlandske kvinder er den gruppe af kvinder, der tjener mindst i forhold til danske mænd – og mænd fra norden – der er de to grupper af mænd, der tjener mest.
Derudover er danske kvinder den gruppe af kvinder i Grønland, der i gennemsnit tjener mest.
Ifølge tal fra Grønlands Statistik tjente grønlandske kvinder godt 62,5 procent mindre i gennemsnit i forhold til danske mænds generelle erhvervsindkomst i 2024.
Til sammenligning tjente danske kvinder samme år 30 procent mindre end danske mænd.
Grønlandske kvinders gennemsnitlige erhvervsindkomst ligger altså i bunden.
Skal man forsøge at forklare, hvorfor det forholder sig sådan, er det vigtigt at se på de karakteristika, som kendetegner de forskellige grupper af kvinder og mænd.
Det understreger Marie-Kathrine Poppel, der er forsker ved Ilisimatusarfik, og som blandt andet har arbejdet en del med ulighed i Grønland og Arktis.
- Når vi ser på de grønlandskfødte kvinder i forhold til ikke-grønlandskfødte, kan vi se, at der er meget få ikke-grønlandsfødte, som bor i bygderne, siger hun.
Derudover har grønlandske kvinder, ligesom kvinder generelt, ofte jobs i fag med lave lønninger – trods at kvinder gennemsnitligt har en høj uddannelse.
- Men det betyder ikke, at lønningerne er bedre for de grønlandske kvinder, fordi arbejdsmarkedet også er meget kønsopdelt, siger hun.
Skal man tegne et billede af den gennemsnitlige danske mand i Grønland, bor han ofte i en af byerne, er højtuddannet og arbejder inden for byggeri, administration, teknik og i lederstillinger.
- Og når vi ser på civiltilstand, er det tit og ofte enlige, yngre mænd, der er kort tid i Grønland og typisk uden børn, siger Marie-Kathrine Poppel.
Rekruttering af højtuddannede fra udlandet
De karakteristika, der kendetegner personer i samfundet med høj indkomst, kan man altså ofte hæfte på danske mænd.
- Og når du så også kan hæfte en bredere vifte af karakteristika, der tyder på lav løn, på de grønlandske kvinder, så får du med usvigelig sikkerhed den største lønforskel.
Det siger samfundsforsker og emeritus ved Ilisimatusarfik Birger Poppel.
Ifølge de to forskere skyldes den store afstand mellem gennemsnitsindkomsten for grønlandske kvinder og danske mænd, at en stor del af den højtuddannede arbejdskraft i Grønland, bliver hentet udefra.
- Og specielt fra Danmark og de skandinaviske lande, pointerer Marie-Kathrine Poppel.
- De fleste der kommer udefra, kommer for at arbejde, og det som Grønland typisk rekrutterer efter, er nogen, der er højere uddannet end den herboende befolkning, da det er de højtuddannede, som vi mangler, siger hun.
Dette forklarer også, hvorfor danske kvinder tilhører den gruppe af kvinder, der generelt er bedst stillet lønmæssigt i Grønland.
I 2024 tjente kvinder fra Danmark næsten dobbelt så meget som grønlandske kvinder, hvis man ser på deres gennemsnitlige erhvervsindkomst.
- De (danske kvinder, red.) opfylder typisk nogle af de samme karakteristika, som de danske mænd, siger Birger Poppel.
- De er typisk højtuddannede og personer, der kommer ind i stillinger, som giver mere i lønposen, uddyber han.
En langsom forandring
Selvom der i statistikkerne fortsat hersker stor ulighed mellem, hvad danskere og grønlændere i gennemsnit tjener, og hvad mænd og kvinder tjener, er der sket en udvikling – trods det går langsomt, påpeger både Birger Poppel og Marie-Kathrine Poppel.
- Gruppen af danske kvinder og mænd, som vi taler om, er en gruppe, der hen over årene er blevet mindre og mindre, lyder det fra Birger Poppel.
Det skyldes blandt andet, at der efter Hjemmestyres indførelse i 1979 begyndte at ske en hel del ting på uddannelsesfronten herhjemme.
- Dermed ikke sagt, at der ikke var nogen højtuddannede grønlændere før, men det er først dér, hvor man for alvor begyndte at satse på uddannelse, siger Marie-Kathrine Poppel.
Hun har personligt lagt mærke til en forandring på de offentlige kontorer, der før i tiden var stærkt bemandede af danskere:
- I dag ser man, at det næsten kun er grønlænderne. Så der er en tydelig ændring i forhold til før, siger hun.
Når det kommer til løngabet, der eksisterer mellem kønnene, er der også en langsom forandring i gang.
- Stadig flere kvinder får længerevarende, videregående uddannelse, siger Birger Poppel.
- Flere kvinder indtager også de ledende stillinger. Men det er også en langsom proces, afslutter han.
