Sagsbehandler-uddannelse på vej

Der har længe manglet jurister og økonomer, og derfor udbyder Grønlands Handelsskole Niuernermik Ilinniarfik nu to nye videreuddannelser.
08. september 2009 07:28

Det drejer sig om en grundlæggende juridisk sagsbehandleruddannelse og en juridisk sagsbehandler diplomuddannelse.

Begge uddannelser er stablet på benene for at imødekomme behovet for flere sagsbehandlere, og det er sket på opfordring fra blandt andre Grønlands Selvstyre, arbejdsgiverorganisationerne og kommunernes Landsforening Kanukoka.

Der er ansøgningsfrist den 14. september.