Strømsvigt: Sådan gik det til - Det er kritisk uanset hvad
28. december var børnene i gang med at spise morgenmad, men inden Katrine Sandgreen sluttede sig til dem, tændte hun nogle stearinlys. Det plejer hun ellers ikke at gøre.
Men der var intet normalt over dagen, der snart skulle udfolde sig. For lige efter flammen antændte vægen, gik strømmen i hele Nuuk.
Som formand for Grønlands Beredskabsstab modtog hun straks et opkald.
Politiets vagtcentral var i den anden ende af røret, og et par timer senere stod Katrine Sandgreen til det første møde med byens forskellige myndigheder.
KNR har talt med Katrine Sandgreen om det seneste strømsvigt, hvad beredskabet lærte fra 2021, og hvad de har lært siden juletiden.
Det første møde
Omkring klokken 14 sad de faste medlemmer af beredskabsstaben rundt om bordet på politigården: Sundhedsvæsenet, Arktisk Kommando og det kommunale redningsberedskab samt Tussas, KNR og andre relevante parter.
Ud over strømsvigtet oplevede kun Tusass og KNR uforudsete problemer.
Artiklen fortsætter under billedet.
- Tusass havde nogle udfordringer, og så sad vi rundt om bordet for at finde ud af, om det var noget vi andre kunne hjælpe med. Vi havde også KNR, der havde et uheld med deres nødgenerator, der ikke var startet, så de ikke kunne sende radio den første tid, fortæller Katrine Sandgreen.
Efter mødet gik myndighederne hver til sit. Men en ting var de sikre på: Kommunikation til borgerne og til hinanden var vigtigt.
Eget ansvar og civilsamfund
Ved det seneste udvalgsmøde i Kommuneqarfik Sermersooq for byudvikling og anlæg fremsatte politikerne Peter Davidsen (S) og Uju Petersen (IA) et forslag.
Derfor er kommunen i færd med at lave en plan, der skal forbedre kommunikationen til borgerne.
Baggrunden for forslaget var især, at de to varmestuer, der blev oprettet ud over den i Godthåbhallen, ifølge politikerne ikke blev benyttet på grund af dårlig kommunikation til borgerne.
Artiklen fortsætter under billedet.
Katrine Sandgreen fortæller ligeledes, at der kommer til at være mere fokus på, hvordan man skaber et robust samfund, der i højere grad kan klare sig selv i længere tid under en krise, så beredskabet kan fokusere sine opgaver på mindre akutte sager.
- Det er ikke kun myndighederne, der skal være forberedte. Vi skal få kommunikeret ud til borgerne og erhvervslivet, så de også er bedre klædt på, så der kunne gå lidt længere tid, før man behøver at få hjælp et andet sted fra. Så en styrkelse af civilsamfundet.
Forskellige scenarier
Da strømmen gik, begyndte Katrine Sandgreen og beredskabsstaben straks at tænke på, hvad de skulle gøre, hvis situationen blev værre end forventet.
- Det er kritisk uanset hvad. Vi tænkte i scenarier som: "hvad hvis det her trækker ud i tre dage eller en uge?" Så går man ind og begynder at forberede sig på ting, der skal iværksættes såsom ved fødevarebutikkerne, fortæller Katrine Sandgreen.
Hvornår ringer man til Danmark og beder om hjælp?
- Det kan vi i princippet gøre med det samme. Men vi er ret godt forberedte på at håndtere de første stød. For der går tid, før vi kan få hjælp fra andre steder, når vi ligger så langt væk.
- Så snart vi har fået identificeret behovet, vi ikke kan levere i Grønland, så orienterer vi Danmark med det samme. Derfor er vi også meget hurtige til at identificere det, fordi der går noget tid, før hjælpen kommer. Det kan være forskellige ting som materiel til ekstra ressourcer.
Katrine Sandgreen var på arbejde i 12 timer, og hendes hoved ramte først puden 02.00 om søndagen.
- Der var jeg forholdsvis fortrøstningsfuld. Vi var begyndt at køre efter den plan, man havde meldt ud, og man var begyndt at tænde byen område for område. Det var først, da det gik nogenlunde efter planen, at jeg lagde mig i seng, afslutter hun.
