Søskende har ikke opgivet håbet

En 27-årig mand fra Hongkong er stadig savnet i Grønland. Selvom politiet i Qeqqata er ved at indstille eftersøgningen, vil søskende til den savnede ikke give op.
Seneste billede af den savnede Yat Wui Cheung.
03. august 2016 06:14

- Vi har håb endnu. Selvom hans chance for overlevelse er småt, så vil vi stadig bringe ham hjem til Hong Kong, siger Stephen Cheung, broderen til den savnede turist.

Den 27-årige eftersøgte mand, Yat Wui Cheung, er sidst set på Arctic Circle Trail den 14. juli, hvor han opholdt sig i hytten ved Eqalugaarniarfik.

Læs også Politiet udvider eftersøgning af turist

Der er nu gået 2 uger siden eftersøgningen startede.

Politiet, politihunde og frivillige har eftersøgt manden både til lands og til havs. Helikoptere er også blevet brugt to gange i forbindelse med eftersøgningen, men uden held.

Nu er det overladt til familien at prøve at finde ham. 

- Malene Ingemann står for at arrangere eftersøgningen og tolke for os. Vi har også fået hjælp af mindts ti personer, som har gået langt for at lede efter ham, siger Stephen Cheung.

Læs også Turist efterlyses

Broderen og søsteren, der nu befinder sig i Sisimiut, er på vej til Kangerlussuaq. De har planlangt en 3-dags vandring for at finde broderen, om han er i live eller ej.

Men de to søskende vil meget gerne finde personer, som de kan vandre med.

- Min søster og jeg er ikke i stand til at vandre alene da det kan være farligt at krydse floderne. Desuden tillader vores forældre ikke det.

Dem som stiller sig op som frivillige til eftersøgningen mellem Kangerlussuaq og Sisimiut kan kontakte Malene Ingemann på 52 66 68.