Sådan fastsættes narhvalskvoterne

Både borgere og politikere har været på banen lige før nytår for at få ekstra kvoter på narhval til de fangere, der kæmper med økonomien sidst på året, når kvoterne er opbrugt.

Partii Naleraq har været ude med riven over Naturinstituttets anbefalinger, og Demokraternes Steen Lynge stiller spørgsmålstegn ved instituttets uvildighed og deres økonomiske tilhørsforhold. Fangerne har flere steder i landet lavet underskriftsindsamlinger for at få forhøjet kvoterne kort før jul.

LÆS OGSÅ Kvoter på hvid- og narhvaler på plads

Men det er faktisk ikke Naturinstituttets forskning, der alene ligger til grund for kvoterne.

Systemet fungerer sådan, at Naturinstituttet laver optællinger og videnskabelige undersøgelser af bestandene i samarbejde med andre internationale eksperter. Ud fra det laves der en anbefaling i NAMMCO's videnskabelige råd, der sendes videre til forvaltningsrådet, som tager stilling til flere andre elementer.

- For eksempel hvad er konsekvensen er for befolkningen i Grønland, og det er så forvaltningsrådet der giver den endelig anbefaling til Grønland, fortæller Dr Geneviève Desportes, der er generalsekretær i NAMMCO.

LÆS OGSÅ Naalakkersuisut afviser ønske om flere narhvaler i Østgrønland

Og det er ikke de videnskabelige anbefalinger, der er blevet fulgt de senere år, derimod NAMMCO's forvaltningsråds anbefalinger, som i fangstområde Ittoqqortoormiit er 5 gange så høje som de videnskabelige anbefalinger.

NAMMCO er den nordatlantiske kommission for havpattedyr, som er et samarbejde mellem Island, Færøerne, Norge og Grønland om bæredygtig og ansvarsfuld håndtering af levende havressourser, inklusiv havpattedyr.

Det fremgik tidligere af artiklen, at forvaltningsrådets anbefaling i Tasiilaq var fem gange så høj som den videnskabelige anbefaling. Det er dog i fangstområdet Ittoqqortoormiit. Artiklen er nu rettet.

LÆS OGSÅ Naturinstituttet er imod forhøjet narhvalskvote