Naturinstituttet er imod forhøjet narhvalskvote

De ekstra 40 narhvaler, der må fanges inden året er omme, falder ikke i god jord hos Naturinstituttet. Seniorforsker i havpattedyr på Naturinstituttet, Lars Witting, påpeger, at de biologiske anbefalinger er til for at sikre en bæredygtig fangst i fremtiden også, så vi kan leve af den mange år endnu.

LÆS OGSÅ Narhvalkvoter forhøjes i Disko og Melville

- Vi kan jo ikke anbefale, at man fanger flere dyr end anbefalingen, så vi kan ikke støtte den abefaling om forhøjelse af kvoterne, siger han.

Naturinstituttet oplyser, at deres anbefalinger laves ud fra tællinger af hvalerne på deres sommeropholdssteder for at få det mest nøjagtige estimat af bestandenes størrelser. 

De understreger, at man sagtnes kan opleve større koncentration af hvaler på andre tidspunkter af året, hvor hvalerne bevæger sig fra sted til sted. Narhvaler rejser som oftest i flok, derfor kan man også opleve, at der er mange hvaler i et område, hvis der kommer en flok forbi. Men det er altså ikke et retvisende billede af bestanden.

LÆS OGSÅ Narhvalskvote for forvaltningsområde Tasiilaq er opbrugt

Derfor mener seniorforskeren, at man skal være varsom med at forhøje kvoterne. 

- Det er jo et problem, fordi rådgivningen er sat til at sikre, at man har en stabil bestand eller en bestand, der er i svag fremgang. Når man så fanger flere dyr, så forventer vi jo, at bestanden falder. Specielt hvis vi tager bestanden i Melvillebugten, så arbejder vi med en lille bestand i forvejen, og det er jo ikke særlig smart, at den falder yderligere, siger Lars Witting.

Men for naalakkersuisoq for fangst, Nikkulaat Jeremiassen, har fangernes ønsker en stor vægt.
- Vi respekterer naturligvis biologernes undersøgelser, men vi må sidestille brugernes viden, når vi tilrettelægger fangsten, lyder det fra Naalakkersuisutmedlemmet.