Rygter eller fakta: Valgtrommer

Der er flere rygter om at der er valg til Inatsisartut den 12. marts, skriver Sermitsiaq.ag.
Skrevet af Noah Mølgaard
30. januar 2013 11:08

Formanden for naalakkersuisut Kuupik Kleist meddelte kort tid før IAs landsmøde, at datoen for valget til Inatsisartut meget vel kan komme umiddelbart efter landsmødet.

Der er endnu ikke kommet officiel meddelelse om valgdatoen, men Sermitsiaq.AG har hørt flere rygter om at der er valg tirsdag den 12. marts og at det bliver meddelt imorgen.

KNR har forgæves prøvet at få en kommentar fra Kuupik Kleist.