Rosine Karlsen er hjemløs: Nu hjælper hun andre grønlændere, som ender på gaden

Flere initiativer skal hjælpe socialt udsatte grønlændere, der ender på gaden i Danmark. Rosine Karlsen er en del af initiativet i de hjemløses landsorganisation SAND, hvor hun guider nye hjemløse i det danske system.
Rosine Karlsen, der har boet i Danmark i 19 år, er en del af de hjemløses landsorganisation SAND's initiativ med at hjælpe hjemløse grønlændere, hvor hun blandt andet guider nye hjemløse. KNR møder hende ved SAND's lokaler på Amager i København. Foto © : KNR/Ann-Sophie Greve Møller
26. februar 2024 11:52

Den nye hverdag i Danmark startede egentlig godt for Rosine Karlsen, da hun i 2005 valgte at flytte fra Nuuk til Danmark med hendes to børn.

Det var ikke nemt for hende at forlade familien og hverdagen som nuummioq, men hun fik hurtigt tildelt en bolig i København, hvor hun kunne skabe et nyt hjem.

Men lidt efter lidt begyndte tingene at køre på glatis.

Det var svært for Rosine Karlsen at gennemskue det danske system, og regningerne blev flere og flere.

- Det er en stor udfordring, når man ikke kender systemet. Det var før MitID, så det var virkelig svært, når det handlede om skatteregninger og alt muligt. Det hober sig op, når man ikke kan følge med regningerne, fordi der kommer renter på, siger Rosine Karlsen, som KNR møder hos de hjemløses landsforening SAND.

I dag har 46-årige Rosine Karlsen ikke længere et hjem i København. Det mistede hun efter en svær periode for seks år siden, og siden da har det ikke været muligt for hende at få tildelt en ny bolig fra kommunen.

Derfor overnatter hun for tiden på et herberg i København, mens hun venter på, at det bliver hendes tur til at få tildelt en bolig i den uendeligt lange boligkø i hovedstaden.

- Nu er jeg startet fra bunden af og venter på min næste lejlighed, fortæller hun.

Hjælper nye hjemløse

Der er ingen opgørelse over præcist, hvor mange socialt udsatte, der flytter fra Grønland til Danmark, da det ikke bliver registreret af myndighederne.

Det skyldes, at man i det sociale system ikke registrerer, hvem der er grønlænder.

Men Rosine Karlsen er langt fra den eneste, der er flyttet fra Grønland og ender på gaden i Danmark.

Ifølge Steven Arnfjord, der forsker i hjemløshed i Grønland og leder Center for Arktisk Velfærd på Ilisimatusarfik, har de danske myndigheder inden for de senere år set en markant stigning af grønlandske borgere på sociale tilbud som herbergerne.

RETSLIGE UDFORDRINGER FOR GRØNLÆNDERE I DANMARK

  • Personer, der flytter fra Grønland til Danmark, kan blive ramt af, at det kan tage flere måneder at få indhentet dokumenter fra grønlandske myndigheder. Det kan have konsekvenser, når man skal søge om offentlige ydelser.
  • En anden problematik er, at der ikke bliver sikret tilstrækkelig tolkning og oversættelse ved sager mellem danske myndigheder og grønlandske borgere. Det betyder, at der kan opstå sproglige misforståelser, og at borgeren ikke forstår, hvilke afgørelser myndighederne træffer. Det er blandt andet en problematik, der har været rejst i sager om tvangsfjernelser af grønlandske børn i Danmark.
  • Derudover kan grønlandske borgere også støde ind i problemer, når de søger om bolig i Danmark. Det kan eksempelvis være, at en kommune vurderer, at borgeren ikke opfylder tilknytningskravet, fordi personen vurderes at have større tilknytning til Grønland. Dermed er der eksempler på folk der er endt på herberg i flere år. 
  • Tænketanken Justitia anbefaler i en rapport fra 2023, at tilknytningskravet i forbindelse med social boliganvisning ikke skal gælde for personer, der flytter fra Grønland til Danmark.
  • Tilknytningskravet betyder, at den samlede tilknytning skal være højere til Danmark end til hjemlandet.
  • Der er afsat 7 millioner til retshjælp på grønlandsk på den danske finanslov for 2024 - 2027.
  • I 2023 var der godt 17.000 personer født i Grønland, som var bosiddende i Danmark.

Kilde: Stenbroens Jurister, Grønlands Statistik, Justitia, FN's specialrapportør for oprindelige folks rettigheder.

Og det er også noget, Rosine Karlsen selv har bemærket.

Hun er nemlig en del af en gruppe i de hjemløses landsforening SAND, hvor hjemløse grønlændere hjælper nytilflyttede grønlændere, der ender på gaden i Danmark.

- Det er en kæmpe udfordring at være hjemløs. Så vi prøver at guide de nye i, hvordan og hvorledes systemet er indrettet.

- Jeg møder mange grønlændere hver dag. Det er næsten de samme problemer, vi har, siger hun.

Fælles for dem, der flytter fra Grønland til Danmark er, at man kan støde ind i nogle særlige udfordringer.

Derfor står Sina Parbst Frederiksen, der er jurist i Stenbroens Jurister, i spidsen for et nyt projekt, der skal hjælpe udsatte grønlændere i Danmark med retshjælp.

Og hun peger på, at der eksempelvis er store problemer med mangel på tolkning i socialsager og indhentelse af dokumenter fra de grønlandske myndigheder til de danske myndigheder. Det kan skabe problemer for de enkelte personer, når de skal søge om offentlige ydelser, bolig eller pension i Danmark.

- Der kan gå enormt lang tid før, at de her dokumenter bliver indhentet, og der er også eksempler på, at de slet ikke findes. For de her mennesker betyder det, at der kan gå flere måneder, hvor de ikke har en indtægt, selvom de har krav på det, siger Sina Parbst Frederiksen.

Drømmen om et hjem

Og netop den retshjælp, som Stenbroens Jurister tilbyder, kan Rosine Karlsen gøre brug af.

For hende har det særligt været en udfordring, at hun havde skiftende sagsbehandlere til at varetage hendes sag.

Hun har ikke tal på, hvor mange sagsbehandlere hun har haft.

- Det skabte forvirring, og jeg blev træt af at fortælle om min situation igen og igen. Jeg følte ikke, at jeg blev hørt, siger hun.

Men i de seneste to år har hun haft den samme sagsbehandler i Københavns kommune, der hjælper hende med at få en fast bolig og indkomst, fortæller hun.

For livet på herbergerne bliver hurtigt en negativ spiral.

- Der er mange på herbergerne, som eksempelvis drikker alkohol. Og så falder man i. Så bliver hverdagen fyldt med alkohol, siger hun.

Derfor drømmer hun om at få et stabilt hjem, som også vil hjælpe hende til at skabe mere ro i livet, siger hun.

- Det er min største drøm at få en bolig. Jeg krydser fingre for, at det bliver snart. Så når jeg går ud herfra, skal jeg åbne min e-boks og se, om jeg har fået tildelt en lejlighed, siger Rosine Karlsen og træder ud på gaden i København.