Jurister vil hjælpe udsatte grønlændere: - Det kan eskalere, når man flytter til Danmark

En christianiacykel, en kande med kaffe og en varm frakke med logoet ”Stenbroens Jurister” udgør Sina Parbst Frederiksens uniform og kontor i København.

Hun står i spidsen for et nyt projekt, som skal hjælpe udsatte grønlændere med bedre retssikkerhed. En udsathed, der ifølge Sina Parbst Frederiksen kan eskalere, når folk flytter fra Grønland til Danmark.

- Der er eksempler på, at folk har levet helt velfungerende liv med arbejde og familie i Grønland, inden de flyttede, men så kommer de her til Danmark, hvor systemet er indrettet på en måde, som modtager dem rigtig dårligt.

- Og nogle af de steder, der griber dem, er nogle udsatte miljøer og fællesskaber på blandt andet Christinia og Sundholmen. Derfra eskalerer udsatheden, siger Sina Parbst Frederiksen, der selv er grønlandsk og dansk.

To forskellige sprog, forskellige kulturer, og problematikker i kommunikationen mellem de danske- og grønlandske myndigheder. Det er nogle af de problematikker, som Sina Parbst Frederiksen fremhæver, når hun skal forklare, hvorfor nogle personer ender i svære situationer, når de flytter til Danmark.

Og det er velkendte problemer, som flere undersøgelser og rapporter peger på.

Blandt andet gjorde FN’s rapportør for oprindelige folks rettigheder, José Tzay, opmærksom på det i en rapport sidste år. Her sagde han, at grønlændere kan opleve ”svære administrative og institutionelle forhindringer”, når de flytter til Danmark.

Månedsvis uden indtægt

Sina Parbst Frederiksen har derfor siden sommer sidste år blandt andet undersøgt, hvordan retshjælp kan hjælpe de mennesker, der flytter fra Grønland og ender på gaden i Danmark.

Der er nemlig nogle særlige udfordringer, når man flytter fra Grønland til Danmark.

Ifølge Sina Parbst Frederiksen er der eksempelvis store problemer med indhentelse af dokumenter fra de grønlandske myndigheder til de danske myndigheder. Og det kan skabe problemer for de enkelte personer, når de skal søge om offentlige ydelser, bolig eller pension i Danmark.

- Der kan gå enormt lang tid før, at de her dokumenter bliver indhentet, og der er også eksempler på, at de slet ikke findes. For de her mennesker betyder det, at der kan gå flere måneder, hvor de ikke har en indtægt, selvom de har krav på det, siger Sina Parbst Frederiksen.

Samtidig er det også et generelt problem, at grønlandsktalende personer ikke får tilbudt tolkning og oversættelse i sager med de danske myndigheder.

Det kan både resultere i sproglige misforståelser, og at nogle personer ikke forstår de afgørelser, som de danske myndigheder træffer.

- Eksempelvis har vi en klient i retshjælpen lige nu, som ikke har forstået de breve, som kommunen har sendt til vedkommende. Det har nu betydet, at personen er blevet sanktioneret og ikke får udbetalt kontanthjælp i tre måneder. Og det er jo enormt kritisk, siger Sina Parbst Frederiksen.

Drømmen om Danmark

For at forstå hvorfor man vælger at flytte fra Grønland til Danmark, har Sina Parbst Frederiksen flere gange været i Nuuk i forbindelse med projektet. Her har hun talt med nogle af de mennesker, der flytter, og fagpersoner og organisationer, der arbejder med særligt udsatte i Nuuk.

En af dem er Steven Arnfjord, der i flere år har forsket i hjemløshed i Grønland.

- Den grund vi oftest hører er, at de kan få bedre sundhedstilbud, bedre sociale tilbud og højere overførelsesindkomst som for eksempel den danske kontanthjælp, siger Steven Arnfjord, der er sociolog og leder Center for Arktisk Velfærd på Ilisimatusarfik.

Der er ingen opgørelse over, hvor mange socialt udsatte, der flytter fra Grønland til Danmark hvert år. 

Men ifølge Steven Arnfjord melder de danske myndigheder, at de inde for de senere år har set en markant stigning af grønlandske borgere på sociale tilbud som herbergerne.

Han nikker også genkendende til billedet af, at de sociale problemer kan blive forstærket, når man flytter fra Grønland til Danmark.

- Det kan være ekstremt svært at komme ind som social klient i det danske system, da det er meget komplekst. Samtidig er der desværre en hurtigere adgang til eksempelvis misbrug og nogle rigtig dårlige sociale miljøer, der gør, at ens problemer forstærkes, siger han.

Retshjælp sikrer rettigheder

Men hvorfor fortsætter problemerne, når vi allerede kender til dem?

Ifølge Sina Parbst Frederiksen er der i flere år blevet symptombehandlet uden egentlig at komme helt til roden af problemerne.

- Der er rigtig mange væresteder, hvor folk kan komme og få en kop kaffe og være en del af et fællesskab. Det er rigtig vigtigt, men der er ikke så mange tiltag, der handler om varige løsninger, som arbejder med de her problemstillinger på et lovgivningsmæssigt og strukturelt niveau, siger hun.

Derfor er det vigtigt, at der kommer mere specialiseret retshjælp for de udsatte personer, mener hun. Og det er det, Sina Parbst Frederiksen og Stenbroens Jurister tilbyder ved at føre deres sager.

Beklædt med varmt tøj skal hun derfor snart ud til forskellige steder i København og resten af Danmark for at møde de personer, som kunne have behov for hjælp.

Og så håber hun meget på at hverve grønlandsktalende jurastuderende til at hoppe med ombord.

- Det rykker meget, når sagerne bliver ført, fordi retshjælpen sikrer borgernes rettigheder, og at myndighederne overholder deres forpligtigelser, siger hun.

Der er afsat 7 millioner til retshjælp på grønlandsk på den danske finanslov for 2024-2027.