Rod Stewart får sælaktivister på nakken

Den 70-årige, britiske sanger Rod Stewart hetzes på de sociale medier, fordi han er blevet fotograferet iført en sælpels i en butik i Canada.
Foto © : Always in Vogue
Skrevet af Camilla Dam
16. juli 2015 11:05

Normalt er han kendt for sin hæse stemme og gamle hit som ’Da ya think I’m sexy’, og han så da også godt ud, da han prøvede en pels i byen St. John’s i den canadiske provins Newfoundland & Labrador i lørdags.

Hans korsangere havde ikke fået varmt nok tøj med på turen til den østcanadiske provins, derfor kiggede de ind i butikken Always in Vogue. Ejeren Darren Halloran benyttede lejligheden til at få en ’selfie’ (sælfie, om du vil) med sangstjernen, der bar en af hans sælskindsjakker.

Efter 40 minutter tog Stewart og entourage af sted igen med en ny samling røde kashmir-slag, mens den glade butiksejers tweet løb løbsk på de sociale medier.

 

[<a href="//storify.com/CamillaDam/rod-stewarts-sael" target="_blank">View the story "Rod Stewarts sæl" on Storify</a>]