Retorikken i de sociale medier er blevet grovere

Retorikken på de sociale medier og på internettet kan somme tider udvikle sig i en grad, der kan virke ekstrem. Et godt eksempel var, da den forhenværende Naalakkersuisoq for finanser, Maliina Abelsen fremlagde sit forslag til finansloven sidste efterår på grønlandsk. Formanden for Siumuts ungdom kommenterede efterfølgende med nedsættende bemærkninger, som endte med at han måtte trække sig som formand.
Skrevet af Apollo Jeremiassen
03. juni 2013 07:06

Tendensen med at bruge ekstrem og til tider sårende sprog er kommet for at blive i de sociale medier - til gengæld er den ikke så skadelig som man måske kunne frygte. Det fortæller lektor ved Ilisimatusarfik, Jette Rygaard, som har forsket i brugen af retorik i sociale medier i Grønland.

- Hvis man skælder ud på nettet, så kompenserer man på en måde, så man ikke behøver at udøve vold i den virkelige verden.

Siger altså lektor ved Ilisimatusarfik, Jette Rygaard som har boet i Grønland i 20 år, og har fulgt med i udviklingen af brugen af retorikken i de sociale medier og på internettet.

Det grønlandske sprog er stadig blandt de mest diskuterede emner blandt befolkningen i Grønland i den seneste tid. Et godt eksempel på det var, da den forhenværende Naalakkersuisoq for finanser, Maliina Abelsen fremlagde finansloven på grønlandsk fra talerstolen i Inatsisartut sidste efterår. Dagen efter kunne man i kommentarboksene i diverse sociale medier læse, blandt andet fra Siumut ungdoms formand, at Maliina Abelsen ikke skal misbruge den fornemme talerstol i forsøg på at tale grønlandsk.

Og det er ikke kun søde ord man kan læse fra de mange kommentarer fra læsernes side efterfølgende imod Siumut ungdoms formand.

- Ham der sagde noget grimt om hende, blev ligesom selv et offer, fordi der rejste sig en folkestemning og den folkestemning vendte sig imod ham. Debatten blev ellers interessant på mange måder selvom retorikken er temmelig grovkornet, siger Jette Rygaard.

Vi har taget et eksempel, fra læsernes kommentarer fra Sermitsiaq.ag, som skrev: 'Du må have et lavt selvværd, siden du har den tankegang? Nallinaqaatit! Er det, fordi du ikke selv kan tale dansk? Skal jeg lære dig det?'. Lød det fra en læser.

Jette Rygaard understreger, at hvis man ikke vil misforstås af andre læsere, må man vægte sine kommentarer.

- Følelserne kan koge over, når man debattere så frit i medierne. Og det er forståeligt nok, men man skal bare tage sig selv i agt, fordi når man kommer i medierne, så glemmer man at vægte sine ord, så man nemt kan misforstås af andre.

Det forklarer lektor ved Ilisimatusarfik, Jette Rygaard, der understreger, at adgangen til at kommentere i de sociale medier er en demokratisk ret, som er kommet for at blive, også selvom retorikken i nogle tilfælde kan være meget grov.