Karl Kristian Kruse: Rejesucces kan ikke bruges på hellefiskefiskeriet

Successen med forvaltning af rejer kan ikke bruges til at rette op på nedgangen i hellefiskebestanden, mener Karl Kristian Kruse. Flere eksperter siger ellers, at den succes man oplever med at få rejebestanden op igen ved hjælp af blandt andet forvaltning, kan bruges på hellefiskebestanden også.

Karl Kristian Kruse mener, at der er for stor forskel på, hvad fiskerne oplever i forhold til forskernes rådgivning om kvoterne til, at man skal fastsætte kvoterne efter dem.

LÆS OGSÅ Rejesucces kan bruges på hellefiskebestanden

- Jeg har ingen problemer med at følge anbefalingerne rent politisk, men ifølge vores koalitionsaftale bør vi fremover kombinere brugernes viden med biologernes anbefalinger, for det følges ikke i dag, siger Karl Kristian Kruse.

Viden fra flere sider 

Men der bruges allerede nu data fra fiskerne, fortæller Rasmus Nygaard, der er forsker ved Naturinstituttet.

- Et skjult samarbejde som fiskerne ikke lægger så meget mærke til, er det. at vi bruger deres oplysninger fra indhandlinger og logbøger, så det er sådan set et samarbejde, siger han. 

Rasmus Nygaard fortæller, at man siden 2008 har brugt fiskernes egne logbøger, der indeholder detaljeret data fra fiskerne om, hvor mange kroge de sætter, hvor meget garn de bruger, og hvor meget de så fanger med den givne indsats. 

LÆS OGSÅ Forvaltning giver pote på rejebestanden

Ud over logbøgerne og data fra indhandlingsstederne så laver naturinstituttet undersøgelser ved hjælp af deres to forskningsskibe. Man beregner tætheden af fisk ved at trawle afgrænsede områder og se på, hvor meget man har fisket der.

Fiskerne skal spørges

Men naalakkersuisoq Karl Kristian Kruse mener ikke, at man i høj grad nok bruger logbøger og andre erfaringer fra fiskerne på nuværende tidspunkt.

- Derfor skal vi tage brugernes viden mere med i betragtning om en mulig kompromisløsning, når de fremtidige kvoter skal forhandles på plads, siger han.

Og der er da også endnu flere tiltag på vej fra Naturinstituttet i den retning, fortæller Rasmus Nygaard.

- En anden ting, som vi har arbejdet lidt på, men som ikke er startet op endnu, er at lave spørgeskemaundersøgelser, hvor man simpelthen direkte spørger fiskerne om, hvordan deres sæson har været, siger han.

LÆS OGSÅ Indhandlingen af hellefisk på niveau som i 2013

Han fortæller også, at man for nylig har fået adgang til rådata fra fabrikkernes sorteringsmaskine.

- Når indhandlingsstederne kan levere mere præcise data, så kan vi også bruge de data til at kontrollere vores egne undersøgelser, siger han.

Ifølge Rasmus Nygaard har man brugt metoden med spørgeskemaer andre steder i Europa, hvor erfaringen viser, at fiskernes opfattelse ofte stemmer overens med biologernes.