WWF: Rejesucces kan bruges på hellefiskebestanden

Organisationer og politikere burde glæde sig meget mere over stigende rejekvoter, for det er et eksempel på god forvaltning som man bør bruge på andre fiskebestande.
Foto © : Jonas Løvschall-Wedel
Skrevet af Merete Lindstrøm
07. februar 2018 06:55

Projektkoordinator hos WWF Kaare Winther Hansen er imponeret over resultaterne på rejebestanden. I 2015 så det ikke så godt ud da kvoterne var helt nede på 75.000 tons men den nyligt fastsatte kvote for 2018 er oppe på 101.250 tons.  

- Det vil sige at man ved at sætte kvoterne ned på bare tre år har genoprettet det vigtigste fiskeri i hele Grønland efter rejer, siger Kaare Winther Hansen

LÆS OGSÅ Forvaltning giver pote på rejebestanden

Metoden kan bruges andre steder

Han mener, at resultaterne med rejer bør tages alvorligt og bruges i forhold de andre bestande, hvor der er udfordringer i øjeblikket. 

- Den succes vi har med rejerne her, den kan vi sansynligvis overføre direkte til hellefiskefiskeriet i Diskobugten, hvor vi har haft et kraftigt fald. Alle undersøgelser viser, at vi har overfisket i Diskobugten, siger han.

Så langt vil Henrik Sandgren fra KNAPK ikke gå, men han er positiv over resultaterne med rejebestanden.
 - Jeg synes, at vi bliver nødt til at bruge samme metode som den måde rejekvoterne bliver fastsat på til andre bestande. Ud fra anbefaligen skal kvoterne max sænkes eller hæves med 12,5 procent om året, på den måde bliver det ikke så ustabilt med hensyn til kvoterne, siger han. 

Kaare Winther Hansen mener, at man kan rette op på en bestand på relativt få år og at det hurtigt vil medføre bedre intjening for fiskerne igen.
- Hvis vi får lavet en fornuftig forvaltningsplan og genoprettet denne her bestand så kan vi få et langsigtet økonomisk givtigt fiskeri i Diskobugten igen, siger han.