Forvaltning giver pote på rejebestanden
Der må nu fanges lige så mange rejer på Vestkysten som tilbage i 2013.
Siden 2000 har kvoten bevæget imellem 124.000 tons, da den var højest og 73.000 tons i 2015, da den var lavest.
Men nu stiger kvoten igen. Det sker på baggrund af den rådgivning Naturinstituttet laver udfra logbøger fra fiskeriet og egne undersøgelser.
- Det de data derfra viser er, at der har været en positiv udvikling i rejebestanden over de senere år, siger AnnDorte Burmeister, der er biolog på Naturinstituttet i afdeling for fisk og skaldyr.
Hun peger på erfaring fra andre steder.
- Man ved jo fra andre lande, at når en bestand går ned, hvis man går ind og laver en regulering på, hvor meget man kan fiske, så har det selvfølgelig en betydning for, om bestanden vokser igen, siger hun.
LÆS OGSÅ Højere rejekvote får lunken modtagelse hos organisationer
AnnDorte Burmeister understreger, at der er flere faktorer, der spiller ind på størrelsen af en bestand som for eksempel gunstige miljøforhold som temperatur, føde og at der nogle år simpelthen er flere små rejer end andre år. Men der er én væsentlig forskel på miljømæssige årsager og den rådgivning, der fører til kvoter.
- Det, man helt klart kan gøre noget ved, er selvfølgelig at gå ind og prøve at regulere fiskeriet. De ting man ikke kan gøre noget ved, det er jo de miljømæssige påvirkninger, siger AnnDorte Burmeister.
LÆS OGSÅ Rejekvoten fastsat for 2018
Kaare Winther Hansen der er Projektkoordinator for Grønland og arktis hos WWF kalder det kort og godt en succes.
- Jeg synes, at det er fantastisk, at det med lige præcis rejerne viser, at en forvaltningsplan der holdes, medfører nogle enorme økonomiske fordele for Grønland, siger han.
