Højere rejekvote får lunken modtagelse hos organisationer

Kvoten for rejefiskeri i Vestgrønland stiger fra 90.000 tons i 2017 til 101.250 tons i 2018. Den nye kvote er fortsat under den biologiske anbefaling som ligger på 105.000 tons.

Det skyldes, at man samtidig anbefaler en maximal stigning på 12,5 procent årligt, hvilket den nye kvote er direkte udtryk for. Hos brancheforeningen KNAPK tager man godt imod stigningen.

- Det er selvfølgelig meget taknemmeligt for rejefiskerne, ikke mindst de kystnære fiskere som altid oplever en for lille kvote, og derfor køber kvoter andre steder, siger formanden for KNAPK Henrik Sandgeen.

LÆS OGSÅ Faldende rejekvoter bekymrer Fiskeriudvalg

Langt fra storhedstiden

Han understreger dog, at der er langt igen, før man når tilbage til storhedstiden med endnu højere kvoter.

- Rejekvoterne har været konstant faldende og nu vender de lidt op i dag, men vi skal huske, at vi tidligere har haft kvoter på over 150.000 tons, siger han og fortsætter:

- Selvom det tonsmæssigt ser ud af meget, så er indflydelsen for den enkelte fisker meget begrænset. Indtjeningen for den enkelte fisker afhænger også af, hvordan markedet reagerer på den større mængde rejer, der kan sælges. 

Flere penge i landskassen

Bent Sørensen, som er konsulent hos Grønlands Erhverv, påpeger, at det er svært at spå om forhøjet indtjening, når man ikke ved, hvordan prisudviklingen kommer til at være.

- Forhøjelsen af kvoten kan få indflydelse på priserne. Vi har også tidligere set, at når kvoterne er for høje eller markedet er mættet, så kan priserne falde. Til gengæld kan man forudse en højere indtjening til landskassen på øgede afgifter, der betales på rejer, siger Bent Sørensen fra Grønlands Erhverv.

LÆS OGSÅ Finanslov budgetterer med nye afgifter for 85 millioner kroner