Reaktioner på spionage: Politikere herhjemme vil diskutere lukning af konsulat
Artiklen er torsdag klokken 16 blevet opdateret med citater fra Aaja Chemnitz (IA).
For to dage siden kunne det amerikanske medie Wall Street Journal afsløre, at den amerikanske præsident, Donald Trump, har beordret lederne af efterretningstjenester såsom CIA og NSA til at starte spionage i Grønland.
Her skal de indsamle viden om selvstændighedsbevægelsen og befolkningens holdning til forholdet mellem USA og Grønland samt Pituffik.
Allerede i slutningen af marts udtalte den danske, konservative folketingspolitiker Rasmus Jarlov til KNR, at det amerikanske konsulat bør lukke, da "konsulatet spiller en hovedrolle i undergravningen af Grønland". En udtalelse han for nyligt at gentaget over for DR.
I går, onsdag, meddelte den danske udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen, at han som konsekvens af den mulige spionagetrussel fra USA ville hive fat i den amerikanske ambassadør.
Pipaluk Lynge (IA), formanden for udenrigs- og sikkerhedsudvalget i Inatsisartut, mener, at man skal tage truslen alvorligt, og at politikerne herhjemme bør diskutere, om konsulatet bør lukkes eller om andre handlinger bør fortages.
- Jeg synes, at vi skal tage amerikanernes strategi alvorligt, og at vi skal handle på den, siger hun til KNR.
Hun mener, at det er positivt, at Lars Løkke Rasmussen reagerer på truslen, men håber også, at Vivian Motzfeldt vil blive inddraget:
- Jeg synes, det er vigtigt, at Lars Løkke Rasmussen handler og tager kontakt til den amerikanske ambassadør. Jeg håber, at han også vil kontakte vores udenrigsminister, Vivian Motzfeldt, og drøfter det med hende, siger Pipaluk Lynge.
Er det realistisk, at konsulatet vil blive lukket?
- Vi er på femte måned med de her trusler fra Trumps administration. Vi er vant til at leve i en boble, og den boble er bristet. Det er nu vi skal handle, om det så er at lukke konsulatet, det ved jeg ikke. Det må vi jo drøfte, svarer hun.
KNR har forsøgt at få en kommentar fra Vivian Motzfeldt (S), naalakkersuisoq for udenrigsanliggender. Det har ikke været muligt, da hun er på vej til Bruxelles.
Múte B. Egede (IA) henviser til inatsisartut-gruppen for IA's holdning. Jens-Frederik Nielsen (D) er ikke vendt tilbage på KNR's henvendelse, da naalakkersuisut sidder i møde.
Naleraq imod lukning
Partiformand for Naleraq, Pele Broberg, der også er næstformand i udenrigs- og sikkerhedspolitisk nævn, mener ikke, at man bør lukke konsulatet.
- Det går jo slet ikke i tråd med den påstand om, at man arbejder imod selvstændighed at ville lukke ned for andre landes konsulater. Det vidner om uvidenhed og mangel på realisme i ens politik.
Hvilke konsekvenser frygter du, det kan få?
- Jeg frygter ingen konsekvenser. Det betyder intet for os, om Danmark lukker en ambassade, konsulat, eller hvad de vil rundt omkring. Det har intet med os at gøre.
Derimod mener Naleraq-formanden, at man burde rette blikket mod Danmark, når det kommer til spørgsmålet om spionage.
- Den gængse spionage, der foregår på daglig basis lige nu er som sagt også ret ekstrem, og jeg synes, det er vildt så meget udenlandsk indblanding, der har fundet sted i valgkampen og rettet mod selvstændighedsbevægelsen.
Når du siger spionage under valgkampen, hvem tænker du så på?
- Det er den danske presse og den danske regering, danske politikere og alle dem, der er imod selvstændighed. Den måde de har forsøgt at udnytte alt og enhver ting fra USA som noget dårligt, siger han.
Klare grænser
Spørger man Brobergs partifælle, Aki-Matilda Høegh-Dam (N), der både er Folketings- og Inatsisartutpolitiker, kommer der andre toner. Hun er "desværre ikke overrasket" over udmeldingerne om USA's mulige spionage.
Det bliver nemlig ofte brugt i internationalt regi, siger hun.
- Men når det er sagt, er det stadig noget, man skal tage alvorligt. Specielt når det sker mellem lande, man kalder allierede og gode venner. Så det er helt klart noget, vi skal sætte klare grænser over for.
Samtidig mener Aki-Matilda Høegh-Dam, at det er et naturligt skridt, når den danske udenrigsminister, Lars Løkke, indkalder den amerikanske ambassadør til en samtale i Udenrigsministeriet.
- Løkke siger også, at man skal have be- eller afkræftet, hvordan tingene hænger sammen og ikke kun tage et medies ord for det. Men som Løkke siger, er der noget bekymrende i, at der ikke bliver taget konkret afstand fra de her beskyldninger, mener Aki-Matilda Høegh-Dam.
Tæt dialog
Også folketingspolitiker for Inuit Ataqatigiit, Aaja Chemnitz, mener, at "det er over stregen at spionere på sine venner".
- I en situation, hvor man har interesse i at sætte en kile mellem Grønland og Danmark, er det vigtigt, at der er en tæt dialog mellem naalakkersuisut og den danske regering i det her spørgsmål, siger hun.
Hun er samtidig bekymret for, om de grønlandske politikere på nuværende tidspunkt bliver aflyttet.
- Derfor har det ikke overrasket mig, at man vil gå det skridt videre og udspionere og lytte med på vores telefoner, som nok er det, man skal regne med, at de allerede gør, siger Aaja Chemnitz.
Det står ikke i Wall Street Journal-artiklen, at USA ønsker at aflytte telefoner i Grønland, eller at de gør det. Ifølge avisen er amerikanske efterretningstjenester blevet bedt om at identificere folk i Grønland og Danmark, som støtter amerikanske mål for øen.
Den danske udenrigsminister, Lars Løkke, sagde torsdag, at han ikke har fået bekræftet oplysningerne fra Wall Street Journal-historien. Det gjorde han efter et møde med den amerikanske ambassadør.
