KNAPK: Raser over prisstigninger og varsler strejke

I protest over de nye brændstofpriser opfordrer KNAPK til generalstrejke i næste uge. Strejken kommer, fordi KNAPK ikke kan acceptere situationen 'stilletiende'.
Formanden for KNAPK opfordrer til landsdækkende strejke for at protestere mod prisstigninger på brændstof. Foto © : KNR
05. april 2024 09:05

Fanger- og fiskerforeningen KNAPK er utilfredse med denne uges stigning på brændstofpriser og kalder nu til generalstrejke næste torsdag.

- KNAPK kan ikke stiltiende acceptere situationen. Der er desværre en stor majoritet af fiskeriet, som bliver ramt af prisforhøjelser, lyder det fra KNAPKs formand, Nikkulaat Jeremisassen i en pressemeddelelse.

Han mener, at prisstigningen særligt går ud over de kystnære fiskere, og at Grønland derfor vil miste en del af sin konkurrenceevne.

- Alt peger imod kystnært fiskeris overlevelse, hvor man fjerner alle incitamenter og rentabilitet i erhvervet. Torskefiskeriet er i forvejen ikke rentabelt. Nu bliver det generelt svært for alle kystnære fiskere, uanset hvilken fiskeri det drejer sig om, siger Nikkulaat Jeremiassen.

Fiskerne er økonomisk pressede

KNAPK efterlyser i øvrigt politiske tiltag, som kan mindske det økonomiske pres for fiskerne.

De varsler samtidig generelstrejke næste torsdag kl. 13.

Priserne på brændstof steg med 60 øre per liter i denne uge, så en liter benzin nu koster 5 kroner, men en liter gasolie koster 5 kroner og 15 øre.

Det er KNI og naalakkersuisut, der har besluttet at hæve priserne.

Det var ifølge KNI en nødvendighed, der skyldes forhøjede sikringspriser.

KNI oplyser i øvrigt i en pressemeddelelse, at prisen fortsat er 2,5 krone lavere per liter end i Danmark - og samtidig også ligger under de niveauer, der var gældende i perioden fra 2012 til 2021.

Det koster brændstof fremover

Benzin: 5,00 kr. per liter

Gasolie: 5,15 kr. per liter

Petroleum: 5,26 kr. per liter

Kilde: KNI