Qujaukitsoq vil have turistcentre til hele landet

En række nye besøgscentre spiller en central del af Naalakkersuisuts kommende turismestrategi.
Vittus Qujaukitsoq sammen med den arktiske ambassadør og udenrigsdirektøren Foto © : KNR
23. juli 2015 05:25

Fem nye besøgscentre skal sætte fokus på fortræffelighederne de forskellige regioner rundt om i landet.

Planen er stadigt på tegnebrættet, men det bliver en del af den turismestrategi, som Naalakkersuisut fremlægger på efterårssamlingen, fortæller naalakkersuisoq for erhverv, Vittus Qujaukitsoq.

Læs også Isfjordscenter kan inspirere resten af landet

Læs også Borgmester advarer mod millionprojekt

Men tanken er, at hele landet skal inddrages.

- Det vil sige i Nord-, Midt-, Sydvest-, Syd og Østgrønland, i første omgang, siger Qujaukitsoq til KNR.

 

Modellen er klar

Det første center i rækken er allerede godt på vej, nemlig Isfjordscentret i Ilulissat. Netop Isfjordscentret er også den model, som de fremtidige centre skal etableres efter.

Læs også Visit Greenland forstår ikke Ole Dorph

- Det er jo et vellykket eksempel på et partnerskab mellem Selvstyret og en privat investor, i dette tilfælde Realdania, der skyder et stort beløb ind til etableringen af centret.

 

Turistattraktioner i sig selv

Tanken med besøgscentrene er, at de skal fungere som en attraktion for turister i de forskellige regioner og sætte fokus på nogle af de ting, der er særegne ved disse.

I syd ser Vittus Qujaukitsoq muligheder for at kombinere et besøgscenter med en eventuel ansøgning om verdensarvsstatus.

- Hvor nordbokulturen og fåreholdererhvervet vil være de centrale elementer, siger Qujaukitsoq.

 

Dyrelivet i Midtgrønland

I området omkring Sisimiut, Maniitsoq og Kangerlussuaq kunne naturen være i fokus. Qujauktisoq peger på, at geologi og fiskeri kunne være det kendetegnende.

- Men også dyrelivet. Sådan noget som hvalsafari og oplevelser, som har med naturen at gøre, siger han.

Læs også Realdania støtter Isfjordscenter med op mod 75 millioner

Hovedstaden er ifølge naalakkersuisoq også en oplagt destination for et center. Her kunne fokus også let være det geologiske siger han.

- Og med naturoplevelser, som Nuuk-området har rigeligt at byde på af, mens Østgrønland vil være de mange særpræg fangerkulturen har, og selvfølgelig landskabet og geologien, siger naalakkersuisoq for erhverv.