Qaasuitsup vil i dialog med Selvstyret om regning for kommunedeling

Qaasuitsup Kommunia vil i dialog med Selvstyret om, hvem der skal betale regningen, efter at kommunalbestyrelsen har besluttet, at kommunen skal deles.
Qaasuitsup Kommunia ønsker at blive delt i to.
30. juni 2016 15:11

- Med deling af Qaasuitsup Kommunia i to kommuner, den ene med omkring 10.000 indbyggere og den anden med omkring 7.000, kan vi stille borgerne mere tilfredse, håber Ole Dorph, borgmester i Qaasuitsup Kommunia.

Det er en enig kommunalbestyrelse, der bakker op om beslutningen om at dele kommunen i en nord- og en sydkommune.

- Ilulissat, Uummannaq, Upernavik og Qaanaaq laver en ny kommune, og Qasigiannguit, Aasiaat, Qeqertarsuaq og Kangaatsiaq får deres egne kommune.

Læs også Qaasuitsup vil deles i to

Til grund for kommunalbestyrelsens drøftelser ligger en rapport lavet af konsulenter fra revisionsfirmaet BDO. Rapporten er bestilt af Naalakkersuisut, og den slår fast, at det bliver dyrere at drive to nye kommuner.

Ifølge Ole Dorph meddeler kommunen nu sin beslutning til Naalakkersuisut, og herefter skal Qaasuitsup Kommunia i dialog med Naalakkersuisut om, hvem der skal betale regningen for opsplitningen af kommunen.

- Der bliver en regning, der skal betales, men delingen af Qaasuitsup Kommunia indgår også i Naalakkersuisuts koalitionsaftale, så det er en dialog, siger borgmesteren.

Læs også Rapport: Kommunedeling bliver dyr

Ole Dorph håber at have forhandlet en aftale på plads med Naalakkersuisut, som kan fremlægges på Inatsisartuts efterårssamling. Lykkedes det og bliver planen godkendt af Inatsisartut, forventer Ole Dorph, at der kan afholdes valg til bestyrelserne i de nye kommune i april 2017.

Ole Dorph forklarer, at det har været vigtig for kommunalbestyrelsen, at de nye kommuner er store nok, i forhold til at fortsætte arbejdet med udflytning af opgaver fra Selvstyret.

- Vi skal være så stærke, at vi kan modtage de opgaver, der bliver flyttet fra centralt hold, siger Ole Dorph.

Ifølge strukturudvalgets betænkning, som ligger til grund for den nuværende kommuneopdeling, bør der være mindst være 8.000 indbyggere i hver kommune. Hvis den nye inddeling vedtages i Inatsisartut får kommunen med Aasiaat som hovedby 6.501 indbyggere, og den anden kommune med Ilulissat får 10.500 indbyggerer ifølge BDOs rapport.

Kommune Kujalleq er den mindste af de nuværende kommuner med 6.811 indbyggere.

Læs også Naalakkersuisut undersøger stadig kommunedeling

Læs også Siumut i Qaasuitsup vil fortsat kæmpe for kommunedeling

Læs også Kommuneopdeling koster knaster