Det var spiraler som denne, der i 1960'erne og 70'erne blev sat op i et stort antal grønlandske piger og kvinder. Det skete som som et led i danske myndigheders strategi om at mindske befolkningsvæksten i Grønland.Foto: DR

Privatliv og tortur: Disse rettigheder kan være overtrådt i sagen om spiralkampagnen

Der kan være sket brud på flere menneskerettigheder i forbindelse med spiralkampagnen i Grønland, vurderer ekspert.

Forbrød Danmark sig mod menneskerettighederne, da staten tilbage i 1960'erne og 70'erne gennemførte den såkaldte spiralkampagne her i landet? 

Ja, det er muligt, mener både Grønlands Råd for Menneskerettigheder og Institut for Menneskerettigheder 

- Det er en meget alvorlig ting, hvis man har begrænset fødselsadgangen uden samtykke. Det kan klart være i strid med menneskerettighederne, så det er vigtigt, at det bliver undersøgt det her. Helt til bunds, siger Peter Vedel Kessing, der er seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder. 

Men hvilke rettigheder kan der helt konkret være tale om? Peter Vedel Kessing peger på to.  

Den første er retten til privatliv, som hedder artikel otte i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Den siger, at alle har ret til privat- og familieliv. 

Spiralkampagnen

 

I den nye DR-podcast ”Spiralkampagnen” bliver dokumenter gravet frem, som viser, at spiralerne udgjorde danske myndigheders strategi for at nedbringe befolkningsvæksten i Grønland.

 

- Tusindvis af piger og kvinder fik påsat spiral fra 1966 til 1975.

 

- Fra 1966 til 1970 blev der opsat 4500 spiraler.

 

- På daværende tidspunkt var der 9000 fertile kvinder i Grønland.

 

- Flere af pigerne oplevede spiralpåsætningen som et overgreb, og at det var påtvunget. Det fik store konsekvenser for pigerne både psykisk og fysisk. Flere fortæller om smerter og traumatiserende oplægninger.

 

- Der var ikke lovhjemmel til at påsætte spiraler på mindreårige piger uden forældrenes samtykke, da strategien startede.

 

- Derfor blev lovgivningen ændret til, at læger kunne vejlede piger under 18 år i prævention uden forældresamtykke. Det blev af flere læger tolket som, at pigerne kunne få påsat spiral uden forældresamtykke.

 
Kilde: DR-podcast "Spiralkampagnen"

- Det er klart at få en spiral opsat mod sin vilje, hvis det er tilfældet, er et indgreb i retten til privatliv. Hvis der kommer nogen og gør noget mod én, som man ikke har givet samtykke til, så er det et indgreb i retten til privatliv, forklarer han.

Ifølge DR's afdækning af sagen, fik tusindvis af grønlandske piger og kvinder spiral under kampagnen, der kørte fra 1966 til 1975. 

Flere kvinder fortæller til DR, at de oplevede opsætningen som et overgreb, og at det var påtvunget. 

Umenneskelig behandling

Den anden menneskerettighed, der dermed kan være i spil, er forbud mod tortur, umenneskelig og nedværdigende behandling, forklarer Peter Vedel Kessing.

- Hvis man er udsat for noget magtanvendelse, som man ikke samtykker til, så kan det være nedværdigende eller umenneskelig behandling. Så det kunne være en anden rettighed, som man også kunne overveje i den her sammenhæng, siger han. 

Forbud mod tortur, umenneskelig og nedværdigende behandling hedder artikel tre i Den Europæsiske Menneskerettighedskonvention. 

I den står, at man aldrig må udsætte mennesker for tortur, umenneskelig og nedværdigende behandling. 

LÆS OGSÅ Mimi Karlsen kræver dansk udredning af spiralkampagnen: Vil I sige undskyld?

Dels skal staten sikre, at staten ikke gør det, og man skal sikre, at andre, altså privatpersoner, ikke udsætter folk for overgreb. 

 

Peter Vedel Kessing, seniorforsker, Institut for Menneskerettigheder. 

 

Foto: Institut for Menneskerettigheder. 

- Selvfølgelig er det alvorlige brud på menneskerettighederne, hvis en domstol finder frem til, at der er sket tortur. Så har man krav på erstatning, men hvad den ligger på, tør jeg ikke sige. Der sker jo meget konkrete vurderinger af sagerne, siger Peter Vedel Kessing. 

Anerkendelse eller retssag?

Så hvad sker der, hvis spirakampagnen tages op som en menneskerettighedssag? 

-  Først skal det undersøges, om det er sandsynligt, at det her er sket. Og hvis staten mener, at der er sket overgreb, som ikke burde være sket, så kan staten selv vælge at sige: Det anerkender vi, og vi betaler erstatning. Så undgår man en retssag, forklarer seniorforskeren. 

Staten kan dog også afvise sagen ved enten at sige, at man ikke mener, der er sket overgreb, eller ved at sige, at sagen er forældet. 

Hvis det sker, går sagen videre til domstolene.

Og hvis domstolene mener, der er sket overtrædelser af menneskerettighederne, kan der blive givet en erstatning.

- Men hvis man taber sagen kan man i sidste instans prøve at indbringe den for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, som netop sidder og træffer afgørelser vedrørende artiklerne i den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Og den kan træffe en ny afgørelse, som Danmark så vil være forpligtet af, siger Peter Vedel Kessing. 

LÆS OGSÅ Naja Lyberth efter spiralkampagnen: Det får mit hjerte til at bløde

Men først og fremmest skal spiralkampagnen undersøges til bunds, mener han.  

- Det her er noget, der virkelig kalder på, at man får klarlagt, hvad der præcist skete i den periode, og hvem der vidste hvad, og hvad intentionen var med det, siger han og slår fast: 

- Det er også et menneskeretligt krav, at hvis der er tvivl, om der er sket menneskerettighedsbrud, så skal det undersøges. 



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl